Sapa

Vi pakkede vores store backpacker tasker, så vi var klar til at tage af sted. Orielle (en frivillig fra Sao Mai) skulle med os, så vi mødtes i vores hus. Hun havde kun en lille bitte taske med. Da jeg så blev jeg hel forbavset, og tænkte om jeg mon havde pakket for meget. Sådan plejer det at være med mig, jeg pakket altid alt for meget.
Der kom en mand og hentede os kl. 20. vi gik til tog stationen, fordi vi ikke gad vente på en taxa. Vores togvogn var nr. 17. vi gik langs toget og kiggede ind i de flotte, hyggelige kupeer, med store tykke madrasser. Toget på den anden side havde usle, beskidte kupeer med meget tynde madrasser. Vi grinede lidt af det, og synes det var rart vi ikke skulle have det tog. Men vi skulle ikke have grinet, for togvogn 17 var den allersidste og lignede det andet togs kupeer. Vores kupe var beskidt og snusket, sengene var bare så hårde. Det værste var næsten toilettet, som var et hul ned til skinnerne. Så man kunne ikke sidde ned, vi måtte står på hug. Vi kunne ikke lade være med at grine af det. Vi delte vores kupe med en ung mand fra Australien. Jeg sov nederst og fik da sovet en del den nat. Jeg vågnede godt nok mange gange, men det var okay.
Vi skulle ankomme med toget kl. 5.30. Orielle havde sat sit ur til at vække os. Men det ringede åbenbart ikke. Lige pludselig siger Mai bare, jeg tror vi skal af nu, og så var det med at komme op og få samlet alle ting sammen. En meget sur mand bankede på vores dør. Vi skulle også nå at tisse, for vi skulle ud og køre i bus i en time. Det hele gik meget stærkt, men vi huskede og nåede alt.
I toget:



Det var meget toget og diset så vi kunne ikke se så meget på busturen. Vi kørte op i bjerget, kom til Sapa og fandt hotellet.
Det var meningen vi skulle på vandre tur og så på homestay den dag, men det havde de ændre så der var byttet om på dagene. Så vi tjekkede ind på hotellet, fik et hurtigt bad og morgenmad og så skulle vi på tur.
Vores guide var en ung pige på 18 år, hun var smadder sød og sjov. Vi skulle til en landsby der hedder Catcat. Vi gik ned af bjerget for at komme til landsbyen. På vejen mødet vi en kæmpe okse, vildsvin med unger som bare gik der i vejsiden. Vi så rismarker og bjerge det var bare så flot. Man skal betale for at komme ind i landsbyerne, det var en del af vores tur så vi havde allerede betalt.
Vi gik på en lille sti ned af bjerget og så de få huse i landsbyen og menneskerne, som var fra en speciel stamme og havde specielt tøj på.
Vi så et flot vandfald, hvor vi holdte pause. Og så var det ellers tilbage til hotellet og det gik opad. Det var så hårdt og solen bagte på os. Vi tog en smut vej op af en meget stejl, lidt mudret bakke.
Eftermiddagen havde vi for os selv. Vi gik rundt i Sapa, så på butikker, folk og var inde forskellige steder og få lidt og drikke, det var smadder hyggeligt. Om aftenen spiste vi på hotellet og gik ud og fik en øl, alt strømmen var gået. Vi sad meget stearinlys og drak øl.


Billeder fra første dag:
Okse

Rismarker



Vandfaldet:







Smut vejen:


Øl i mørke:

Anden dag regnede det helt vildt da vi spiste morgenmad, så vi frygtede for resten af dagen. Da vi kom af sted havde vi regnslagene parate. Vi fik da også brug for dem, men kun en enkelt gang og det var kun en lille byge. Denne dag var ikke så fysisk hård, det var mere koncentrationen der virkelig skulle bruges. Vi skulle gå på sten og på line på mellem rismarkerne. Vi havde små vietnamesiske damer med på turen, en til os hver til at hjælpe os. De var lidt irriterende i starten, og jeg viste ikke rigtig hvorfor de skulle med os, men det var rigtig dejligt med en hånd når det var alt for svært at komme over vandet og fra sten til sten.
Vi ankom til vores homestay omkring kl. 15. Jeg blev altså lidt skuffet. Jeg havde regnet med at det var et lille bitte hus, hvor vi skulle sidde på gulvet og spise, og sove på sivmåtter mellem vietnameser mor og vietnameser far. Men sådan var det ikke. Det var nærmest bygget til turister, og der var dejlig tykke madrasser og myggenet. Vi var 11 turister der boede der den nat.
I byen var der ikke meget at se så det var hurtigt overstået. Det var nogle lange timer fra vi ankom og til vi skulle spise. Vi gik tidligt i seng og sov så fantastisk.
Billeder fra Homestay







Dejlig prinsesse-seng



Så skal døren lukkes:


Sidste dag skulle vi igennem en bambusskov og hen til en anden lille landsby. Mine kræfter var sluppet op, jeg følte slet ikke jeg kunne noget som helst og min stakkels krop var så øm. Stierne var meget mudret så det var meget svært at gå. Vi gled rundt. Denne dag var heldigvis ikke så lang som dagen forinden. Det havde jeg aldrig klaret. Jeg svedte som et svin og solen brændte igen ned. Tilbage på hotellet fik vi snuppet et bad og fik lidt aftens mad og så var det ellers med bussen til stationen og toget tilbage til Hanoi.


Mine sko efter en tur gennem bambusskoven.

I Sapa området er der 5 forskellige minoriteter. I hver af de landsbyer vi har set, boede der forskellige minoriteter. De forskellige stammer har forskelligt tøj på. Nogle har røde tørklæder på hovedet, andre har sorte bukser og forskellige farver bluser og andre har blåt tøj på.



Billeder af de forskellige tøjbeklædninger.

Det var en kanon smuk og god tur, men den var også frygtelig hård. Jeg har fået dejlig brune arme og lidt farve i hovedet.
Da jeg kom hjem i morges var der kommet mail fra mormor og morfar, Mia og Camilla. Jeg begyndte bare at tude da jeg læste jeres mail. Jeg savner jer alle sammen så meget. Men bare rolig jeg er blevet glad igen, prøv lige at tænke på hvor meget jeg oplever.

En mand som bære mad til okserne


En families hus midt nede på bjerget

Den smukke natur