torsdag den 27. marts 2008

Alt vendt op og ned

Så er jeg tilbage på arbejde igen. Vi skal snart holde workshop, hvor Lars og Thue fra seminariet kommer. Workshoppen går ud på at vi skal fortælle om de ting der undre os og så skal vi diskutere dem.
Inden jeg tog til Sapa havde jeg planlagte hvilke emner jeg ville tale om på workshoppen. Det der undrer mig mest er at vi ikke bruger symbolkortene for at gøre dagen overskuelig for børnene. At børnene øver sig i at spise i specielle timer, og dem der er ”gode” får ikke lov til selv at spise til frokost. Og den sidste ting er, at børnene sidder rigtig meget ned og venter på at aktiviteter skal gå i gang.
Så tager jeg til væk fra Sao Mai i 5 dage og da jeg kommer tilbage har de ændret alle de ting. Symbolkortene bliver brugt rigtig meget nu, det havde vi så også snakket om inden jeg tog af sted så det er kun godt. I timerne er børnene delt i 2 i stedet for at sidde ved et stort bord. Det er for nemmere at kunne få alle børn med i undervisningen. Det havde vi også snakket om inden jeg tog af sted, men jeg troede faktisk ikke de ville tage det til sig. 2 af børnene spiser selv til frokost nu, det er jo helt fantastisk. Men hvad skal jeg nu snakke om til min workshop????
Jeg har heldigvis også andre ting, jeg har undret mig over. Det virkede bare så underligt at komme tilbage og så mange ting var ændret. Det var heldigvis kun en positiv omvæltning.

Ingen kommentarer: