Sao Mai

Ny dreng

Der er kommet en ny dreng i klassen, eller det vil sige han har været der et stykke tid nu. Han græder hver dag, stort set hele dagen. Der er bare ingen der gør noget, og hvis jeg spørger hvorfor han græder får jeg af vide at det er fordi han er ny. Måske der kunne være en anden grund, eller man skulle prøve at gøre noget. Nåhh men det blev altså mit projekt, at prøve at få ham til at føler sig tryg på Sao Mai, i klassen, ved mig, børnene og lærerinderne.
Jeg startede med at tage ham op i visiter rummet. Og så blev der ellers sunget danske børnesange, da jeg havde observeret at han var mere rolig når vi sang i klassen. Den første gang grad han stadig meget i starten. Vi tegnede, hvilket han er meget glad for og sang og sang. Til sidst faldt han til ro. Han nyder også at kigge på de tal vi har, og putte ting ud af den ene skål og putte dem op i den anden. Der gik et par dage, hvor jeg havde ham med der oppe og jeg kunne jo ikke blive ved med at tage ham ud af klassen. han grad ikke længere når vi var i visiter rummet, han stoppe faktisk med at græde så snart vi kom ud på trappen.
Min tanke var så at prøve at lave ting med ham i klassen, imens de andre børn havde undervisning. På den måde tænkte jeg han kunne vænne sig til at alle børnene var omkring ham og samtidig føle sig tryg fordi han havde min fulde kontakt. Ind til videre har jeg kun prøvet det en gang, men det virkede godt. Han faldt til ro og vi lavede puslespil, mens de andre legede med klodser. Da de andre var færdige med klodserne, var de helt vildt interesseret i hvad vi lavede og vi måtte også stoppe. Drengen var med til næste time uden og græde. I går græd han slet ikke. Nu må vi se, hvordan det går, hvis han stadig græder forsætter jeg mit lille projekt.

At være sig selv og gøre som man plejer.

Ann, som er fra England, og som har undervist lærerinderne i hvordan man mest lærer fra sig i et 1 år nu, var i klassen i dag for at se hvordan lærerinderne underviste børnene. Anh, som er engelsk vietnameser, var med for at oversætte. Så synes jeg bare det er så irriterende at lærerinderne ikke er/gør som de plejer, det var de heller ikke da de danske studerende var der.
Det var lige som om de prøvede at please Ann, gøre alt det hun gerne ville have. Det er jo på en måde forståeligt nok, at de gerne vil have det til at se ud som om alt et perfekt.
De brugte symbolkortene ved hver aktivitet, det plejer de slet ikke. De har brugt dem en sjælden gang på det sidste, efter jeg er brugt dem (tror jeg). Altså de bliver hængt op hver dag, i voksen højde, men næsten aldrig vist til børnene, hvilket jeg synes er ærgerligt. Men i dag brugte de dem flittigt. De var også meget mere obs på at få alle børn med i aktiviteten, eller i hvert fald gøre et større forsøg end normalt, de skældte ikke lige så meget ud og sådan.
Ihh altså så var det mig der skulle sidde og sige til Anh og Ann, at det altså ikke plejede at være sådan. Og det havde jeg det bare rigtig dårligt med. På den anden side er det jo for børnenes bedste. Jeg kom også med nogle forslag til hvad vi kunne gøre anderledes.Jeg fik også snakket med lærerinderne om jeg gerne vil lave nogle ting med hele børnegruppen og sådan nogle ting. Det var rigtig rart. De er bange for at spørge mig om at gøre ting, fordi de er bange for jeg ikke vil eller føler det for uoverskueligt. Plus de har givet mig i ”nemme” børn i spisesituationerne, hvilket jeg havde observeret, men ikke rigtig vidst hvordan jeg skulle forklare at de ikke behøvede. Jeg har prøvet, at sige jeg godt kunne hjælpe mere end et barn med at spise. De andre lærerinder sidder med 4 eller 5 børn og jeg har et… hmm men de siger bare det ikke er nødvendigt. Ang siger jeg skal bare gøre ting, lade hver med at spørger hele tiden, for lærerinderne vil gøre det let for mig så jeg kan lide at være der. Det bliver bare lidt kedeligt i længden hvis man ikke får lov til at lave noget.