Tanker om praktikken i Vietnam. (fagligt element)

Nu er der kun en uge til vi skal rejse. Det er rigtig mærkeligt, jeg er stadig ikke helt klar endnu, og jeg har efterhånden indset, at jeg nok ikke bliver helt klar, inden jeg skal af sted. Jeg glæder mig rigtig meget, men jeg har svært ved at forstille mig, hvordan der er dernede.

I min 1. lønnede praktik var jeg i en vuggestue i Køge. Jeg var rigtig nervøs, inden jeg skulle starte og specielt nervøs den første dag. Så det er helt bestemt en rigtig stor personlig udfordring for mig bare at tage af sted til Vietnam. Jeg forlader alt det trygge her hjemme og tager til alt det ukendte langt, langt væk. Jeg er heldigvis så heldig at have 5 medstuderende med migJ

Jeg glæder mig til at se Sao Mai, hvor jeg skal arbejde. Det bliver utrolig spændende at se, hvordan en vietnamesisk institution fungerer. Jeg har fået at vide, af studerende der har været der før mig, at det er en god ide at vide hjemmefra, hvilken pædagogik man vil præsentere pædagogerne på Sao Mai for. Det synes jeg har været meget svært at vælge, fordi jeg ikke aner noget om, hvordan hverdagen i institutionen er, hvordan børnene er, børnenes aldersgruppe osv. Jeg har derfor haft mange tanker om dette og er nået frem til, at jeg satser på den anerkendende pædagogik, men jeg er ikke fast besluttet endnu, så jeg vil vente med at beslutte mig til jeg har været der.
Jeg er spændt på, om jeg kan snakke med pædagogerne på Sao Mai, for der er vist noget med der ikke er ret mange af dem, der kan engelsk. Det bliver mærkeligt at være på arbejde en hel dag, uden at kunne kommunikere med de andre der. Kommunikationen med børnene er jeg overhovedet ikke nervøs for. Jeg tror, børn er meget bedre til forstå og se kropsprog. Men det bliver en udfordring at få sagt/forklaret/vist de andre pædagoger, hvad det er man vil sige, hvis vi ikke kan kommunikere på engelsk.

Jeg vil allermest komme til at savne min familie og mine veninder. Og jeg vil ærgre mig over ikke at kunne deltage i min brors konfirmation. Men på den anden side er jeg sikker på, at jeg får rigtig meget ud af min tur i Vietnam. Jeg er sikker på, at jeg har udviklet mig meget personligt, når jeg kommer hjem igen. Jeg tror vi i langt større grad end nu vil være opmærksom på, hvor privilegeret vi egentlig er her hjemme og måske endda på, hvor mange ressourcer vi har i for hold til Vietnam.
Det bliver meget spændende at se, hvordan kulturen er dernede, om det i virkeligheden er som jeg går og forstiller mig eller det er helt anderledes. Jeg er sikker på, at det er meget anderledes fra det herhjemme, så jeg får nok lidt af et kulturchok, når jeg ankommer. Jeg tror, det er rigtig vigtigt at være åben og nysgerrig, og ikke mindst have lyst til at opleve og lærer, når man rejser.