Vi mellemlandede i Singapore, hvor der var 26 grader. Det var super dejligt, da mig og Tina gik ud for at ryge, fik vi et varmechok. Vi havde ikke regnet med der var så varmt kl. 6.00 om morgenen. Resten af tiden i lufthanen lå vi ude ved vores gate og slappede af, tog billeder og snakkede.
Da vi landede i Vietnam var vores første plan, efter vi havde fået vores tasker, at finde en taxa. Vi kunne se en stor taxa, men ikke nogen mand til at køre den. Da vi kom hen til den, viste det sig at chaufføren lå inde i taxaen og sov. Vi fandt en anden mand, som sagde vi bare skulle vække ham. Så det gjorde han og vi fik en stor taxa. Dejligt.
Turen til huset var overvældende, Vietnam er slet ikke som jeg havde regnet med. Ude på marken gik folk og pløjede ved hjælp af en ko (måske det var et andet stort dyr, som bare lignede en ko), vi så det langt fra. Der er skrald over det. Og trafikken den er skræmmende, der er motorbikes overalt. De kører rundt ind imellem hinanden og drejer uden at orientere sig. De dytter hele tiden, så der er meget larm og støj. De kan simpelthen have alt på den scooter, appelsintræer, børn, kæmpe tønder (som vi ikke ved, hvad er til), krukker, mange madrasser osv. Her er et par eksempler.
Det er helt vildt. Næsten alle voksne har hjelm på, men børnene har ingen beskyttelse på hovedet. Vi så en motorbikes, hvor der sad en lille dreng bagpå, han var ikke mere end 4 år. Det undrede os meget at han sad bag på, når han ikke var større. Da vi overhalede den, kunne vi se at der sad en endnu mindre dreng foran den voksne, og så var det jo lidt mere logisk.
Vi havde lidt svær ved at finde huset. Vi ringede til familien, som vi lejer huset af, og datteren fandt os heldigvis. Foran vores hoveddør er der tremmer, og der var frygtelig koldt da vi kom.
Her er et billede af mig foran vores hoveddør: 
Huset er meget smalt og højt. Nederst er der indgang og et lille køkken, også er der ellers to værelser og et badeværelse på de næste to etager, alle øverst oppe er der også et værelse og en altan. Der er slet ingen stue, og det undre mig lidt for det havde jeg regnet med. Jeg troede, at der var et sted, hvor vi kunne sidde sammen og hygge os, så jeg blev faktisk lidt skuffet. Da der kun er 5 værelser huset og vi er 7, så derfor bor 4 af os sammen 2 og 2. Jeg bor sammen med Mie og det er faktisk ret rart for her er lidt uhyggeligt og mange nye lyde.
Da alle kufferterne var på plads på de rigtige værelse, blev budt på mad af familien Viets, som er dem der lejer os huset. Vi fik nudel og kyllingesuppe. Vi spurgte om de ikke ville spise med os, men det var lidt mærkeligt for det endte med vi sad i køkkenet og spiste og de sad i entreen og ventede på vi var færdige. Det føltes underligt, at de sad og ventede på os alt imens vi spiste.
Efterfølgende gik vi ud i byen for at hæve penge og få noget mere at spise. Vi kunne ikke finde nogen bank og der var ikke nogen der ville have vores dollar, som var de eneste penge vi havde. Vi gik og gik og gik for at finde en hæveautomat. Det var meget svært, og der var ingen mennesker der snakkede eller forstod engelsk. Det var meget irriterende. Til sidst var vi inde på en fastfood restaurant, hvor vi heller ikke kunne betale med dollars. Vi sattes os ned, og jeg tror vi alle så opgivende og trætte ud, for lige pludselig sagde damen, at de godt kunne tage dollars alligevel. Vi blev meget glade og fik endelig noget mad.
Senere så vi håndbold over skype på webkamera. Man kan åbenbart ikke se TV2 sputnik med udenlandsk ip-adresse. Så vi sad alle under tæpper og frøs og så håndbold. Vi kan ikke få varme i huset. Det er dårligt isoleret og vinduer og døre er utætte.
Vi sov rigtig godt uden at fryse, vi lå på et kæmpe tæppe, med strømper, lange bukser og langærmet bluse.
Efterfølgende gik vi ud i byen for at hæve penge og få noget mere at spise. Vi kunne ikke finde nogen bank og der var ikke nogen der ville have vores dollar, som var de eneste penge vi havde. Vi gik og gik og gik for at finde en hæveautomat. Det var meget svært, og der var ingen mennesker der snakkede eller forstod engelsk. Det var meget irriterende. Til sidst var vi inde på en fastfood restaurant, hvor vi heller ikke kunne betale med dollars. Vi sattes os ned, og jeg tror vi alle så opgivende og trætte ud, for lige pludselig sagde damen, at de godt kunne tage dollars alligevel. Vi blev meget glade og fik endelig noget mad.
Senere så vi håndbold over skype på webkamera. Man kan åbenbart ikke se TV2 sputnik med udenlandsk ip-adresse. Så vi sad alle under tæpper og frøs og så håndbold. Vi kan ikke få varme i huset. Det er dårligt isoleret og vinduer og døre er utætte.
Vi sov rigtig godt uden at fryse, vi lå på et kæmpe tæppe, med strømper, lange bukser og langærmet bluse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar