D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger) - hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen - hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark - (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) - hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere? - er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger - hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte - hvilke sider af læringen lægges der vægt på - hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig - hvordan ser en typisk dag – uge ud?
Uhh pædagogikken på Sao Mai. Jeg synes virkeligt det er svært at forklare, hvor skal jeg dog starte.
Jeg vil starte med lærerinderne. Her nede kaldes det ikke pædagoger, men lærerinder, og der lægges stor vægt på undervisningen. Der er forskellige uddannelser som lærerinde, med forskellige længder. Nogle af lærerinderne er universitet uddannet, det er hovedlærerinderne. Andre har en kortere uddannelse, man kan måske sammenligne dem med pædagogmedhjælperne i Danmark. Der findes ingen uddannelse inden for specielområdet, så lærerinderne er uddannet til at arbejde med ”normale” børn. Derfor kan det være svært for dem at forstå børnene behov og væremåde.
Som tidligere nævnt lægges der stor vægt på indlæringen hos børnene. Børnene har 2 lektioner om formiddagen og om eftermiddagen, selv de helt små børn på 2-3 år. Hver måned er der et nyt emne børnene skal lærer om f.eks. dyr, frugt osv. Undervisningen i min klasse foregår enkeltvis på den måde at alle børnene sidder rundt om et bord og leger med legetøj. Lærerinden sidder ved et andet bord, hvor børnene enkeltvis eller to og to kommer op og lave forskellige ting.
Vi har af og til frileg, det foregår på den måde at børnene er i klasselokalet uden noget legetøj. Børnene leger altså med sig selv (nogle gange med de andre børn) og med lærerinderne. Børnene er meget kreative til at finde på noget at lege med f.eks. mine sko, stolene osv.
Jeg synes også at der lægges stor vægt på at børnene kan sidde stille på en stol, det kommer til udtryk når der er undervisning, hvor de ikke må rejse sig og hente et stykke legetøj i den anden ende af bordet. Jeg tror det er fordi børnene her i Vietnam opdrages til at indordne sig.
Jeg vil sige at deres anerkendelse kommer gennem kys og kram. Jeg tror jeg har skrevet det før, lærerinderne kysser og krammer børnene som om det var deres egne børn. Mange af børnene opsøger også selv denne anerkendelse. Jeg kan mærke det nu, hvor de kommer hen til mig vender kinden til og stikker den helt hen i hovedet på mig. Børnene kysser også nogle gange mig på kinden.
Der er også ros og belønning når børnene gør noget godt eller rigtigt. Når de gør noget rigtig klapper lærerinderne i hænderne og hviner: ”whiiiii”. Belønningen kommer i form af slik, legetøj, kys og kram.
Vi er sjældent ude, men har et motorik rum som bruges en gang om ugen af hver klasse. Her render børnene rundt og bruger de forskellige ting i rummet rutschebanen, trapperne, cyklerne osv. En gang om dagen har børnene undervisning, hvor de skal bruge hele kroppen f.eks. gå på line, hoppe trampolin, spille med bolde osv.
Hvad børnene skal lære og emnerne bestemmes oppe fra, men måde det gøres bestemmer lærerinderne. Nogle gange virker undervisningen ikke så gennemtænk, det virker som om det er en aktivitet de lige finder på. De har godt nok et uge skema, og så vidt jeg har forstået står der på skemaet, hvilke emner lektionen skal handle om. Lige som et almindeligt skoleskoleskema, hvor der står danske, matematik og geografi. Så står der bare kommunikation, bevægelse og sanser.
En typisk dag på Sao Mai i min klasse, hvor børnene er 2-3 år. Jeg har faktisk skrevet det i institutionsbeskrivelsen, men her får i det lige igen.
Børnene kommer mellem 8.00 og halv 9. Når alle børn er kommet, er der morgensang. Her kommer børnene en efter en op til lærerinderne siger godmorgen. Første siges der: ”godmorgen jeg hedder….”, så ”godmorgen lærerinder”, og til sidst ”godmorgen alle sammen, jeg vil nu synge en sang” og så der bliver sunget en sang.
Dernæst er der undervisning. Det kan være i form af læring om ord, at spise, former, farver osv. Bagefter er der som regel leg med forskellige redskaber fx bolde, trampolin, musik og dans også sådan eller bare fri leg.
Undervisningen forgår ved at alle børnene sidder rundt om et bord sammen med lærerinderne og f.eks. skal gentage de ord de siger, samtidig med at de ser et billede af tingen. Andre gange sidder de rundt om bordet, som er fyldt med klodser, en af gangen kommer de op til en lærerinde ved et andet bord og bliver undervist enkeltvis.
Kl. 10.15 gøres det klar til frokost. Der er frokost fra kl. 10.45 til 11.15 ca.
Kl. 11.15 gøres klar til at børnene skal sove til middag og 11.30 ligge alle klar. De sover indtil kl. 14.00.
Efter middagsluren er det snacks tid, hvor børnene får chips, brød eller lign. Og mælk og grød til.
Ca. 14.30 er der undervisning igen. Efterfølgende er der fx musikundervisning eller igen fri leg.
Børnene bliver hentet mellem 15.30 og 17.00
torsdag den 10. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar