Små mirakler

I går var Thrang der ikke, så mig og Minh skulle spise alene. Minh viste for første gang interesse for selv at spise, det var bare så skønt. Han plejer at få grød hver dag, og det er han ærligtalt ikke særlig begejstret for. I går fik han så ris, da jeg ikke kunne få ham til at spise grøden. Han tog sin ske, tog ris på og var meget interesseret i den. Han bankede den mod kanten af tallerknen osv. Han tog den dog ikke i munden, men et skidt af gangen. Det er super fedt han er interesseret, han skal nok lærer det.

Se en gang hvor dygtig han er:

I kan tror anerkendelsen kom frem og jeg klappede også hver gang han tog skeen, sådan gør lærerinderne jo børnene gør noget rigtigt/godt så det kendte han jo.

Faktisk måtte en af lærerinderne overtage og made ham fordi jeg ikke kunne få ham til at spise noget. Det var lidt irriterende, når han nu gerne ville. Jeg håber han er ligeså interesseret i morgen.

Og så lige en anden lille historie, selvom det er et stykke tid siden det skete. Jeg har bare ikke nået at få det skrevet. Jeg havde lige lærte at tælle til ti på vietnamesisk, JUBII. På væggen har vi tallene fra 1 til 10 hængende.

Okay det er svært at se på billede, men tallene hænger runt om blomsten. Næsten hver dag kom en af drengene og træk mig hen til tallene, han pegede på tallene og jeg sagde hvad de hed, i håb om at han ville gentage. Det gjorde han aldrig, lige meget hvor meget jeg prøvede at gentage dem. Faktisk blev jeg lidt træt af at sidde og sige alle tallene i rækkefølge og i vilkårlig rækkefølge, når ikke han gentog det. Men så en dag, hvor han træk mig hen til tallene, pegede han på dem og sagde dem. Han kunne dem alle forlæns og baglæns og i vilkårlig rækkefølge. Jeg blev så glad. Ting tager tid og vi lærer alle forskelligt, og jeg lærte ham at tælle til 10. Fed fornemmelse.