tirsdag den 22. april 2008

Frygteligt regnvejr

Regntiden er ikke begyndt endnu og i går var det bare så forfærdeligt regnvejr, da jeg skulle hjem fra arbejde. Jeg gik fra arbejdet og fandt en motorbike, allerede der var jeg gennemblødt. Jeg kunne ikke forklare ham hvor jeg skulle hen, så jeg sagde bare kør, så viser jeg vej. Da vi var nået et lille stykke kom vi til et sted, hvor vejen var meget oversvømmet. Motorbiken kørte igennem, det kunne den ikke klare. Den gik ud og ville ikke starte igen. Mig ind i en taxa, betale den lille motorbike-mand. Så sad jeg der i taxaen og ventede, drivende våd, på den stakkels chaufførs stofsæder. Der var totalt kaos og det endte med at da vi km lidt nærmere hjem, måtte jeg gå resten af vejen. Jeg havde været 1,5 time undervejs og det plejer at tage 20 min. Det regnede heldigvis ikke mere. Nogle af vejene var så oversvømmet at jeg gik i vand næsten op til knæene. Jeg frygter regntiden nu og kan love jer at mit regnslag bliver fast inventar i min arbejdstaske.






Ingen kommentarer: