Jeg havde lokket pigerne fra mit hus rigtig tidligt op. Jeg skulle jo være der i god tid og sætte projecteren til computeren til vores diasshow. Der sad vi så og ventede, da jeg havde fået det hele til at virke. Klokken blev 8 og 10 minutter over 8. det undrede os meget at der ikke var kommet nogle endnu, hverken lærerinderne, vores lærer, Dr. Lan eller nogle andre. Vi var sikre på det var kl. 8. for Lars havde skrevet det i mailen til os, og vi havde snakket med ham om det søndag, hvor vi var ude og spise med dem.
Klokken blev sørme også 8.20 og der var stadig ikke kommet nogle.
Her er jeg lidt træt af at vente på dem alle sammen og vil bare gerne have den workshop overstået.Nåhh, men mine nervøsitet nåede da at forsvinde helt. Jeg synes det var lidt useriøst at ikke en gang Lars, Thue og Morten kom til tiden. Godt nok har vi hørt mange historier om at vietnameserne tit kommer når det passer dem, men det her kunne ikke passe.
Endelig fandt vi sekretæren, som også skulle oversætte fra engelsk til vietnamesisk. Hun forklarede os at det først var fra kl. 9, det havde vi sagt i sidste uge. Det har mig og Thuy aldrig snakket om, men okay, vi kunne jo ikke starte før folk kom.
Morten, Thue og Dr. LanLars var syg og kom derfor ikke. Thue og Morten kom og det var rigtig rart.
Phuong som oversatte for os.Min nervøsitet besluttede sig for at komme igen, og da vi startede kl. 9, var det med rystende hænder jeg prøvede at byde folk velkommen og læse hvad der stod på mit papir.
Generelt og kort synes jeg at workshoppen gik godt. Nervøsiteten forsvandt hurtigt igen. Der var enkelte misforståelser, hvor lærerinderne følte sig angrebet, hvilket bestemt ikke var meningen. Det er skide svært at forklare tingene på engelsk, kort og præcist så det kan oversættes til vietnamesisk uden der opstår misforståelser.
Vi fortalte om de ting der har undret os de 2 måneder vi har været der. Vi havde 3 emner struktur, frokost situationen og bevægelse. Jeg vil sige vi fik nogle gode diskussioner om emnerne og nogle få misforståelser, som tidligere nævnt. Det mest sjove var næsten at Dr. Lan midt imens mig og Thuy stod og snakkede gik ud og hentede the til Thue og Morten. Og hvis en mobil ringede tog de den også bare og sad og snakkede, det var både Dr. Lan og lærerinderne. Sådan kan jeg altså ikke forstå, det virker lidt som om de faktisk er ret ligeglade med hvad vi står og siger.
Jeg må indrømme at jeg gik lidt sort til sidst. Jeg prøvede at forklare noget, hvor de bare ikke forstod hvad jeg mente. Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige, for når jeg prøvede blev det endnu mere rodet og så blev det noget værre møg. Da havde jeg stået i næsten 3 timer og forklaret på engelsk, jeg kunne ikke mere. Thuy hjalp mig heldigvis. Rasmus og Anh Vu kom også lige på banen for at hjælpe, det var rart.
Vi fik ”grønt lys” fra ledelsen til at lave alle projekter.
De to første projekter jeg skal beskæftige mig med er, at jeg skal hjælpe to børn med at spise selv. Jeg håber det måske kan gøre frokosten mindre stressede for både børn og voksne. De voksne får mere tid til de børn de mader, hvis det kun 2-3 børn. De børn der spiser selv hjælper jeg jo så og de får min kontakt. Og desuden skal frokosten forlænges med 10 min. i en periode. Grunden til det er for at give børnene mere tid til at social udvikling og for at hjælpe dem til mere selvstændighed.
Det andet projekt går ud på at børnene får lov til at have noget free time, altså noget tid på dagen, hvor der ikke er planlægt hvad de skal lave. De kan rende rundt og skrige, danse, hoppe, kravle eller hvad de har lyst til. Nogle børn har brug for at bruge deres energi andre har måske brug for noget andet.
Så nu er bare med at se at komme i gang. Super dejligt at den workshop er overstået, det var ikke så slemt som forventet. Nu glæder jeg mig bare til at se de andres workshop i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar