Jeg vil lige evaluere lidt på et mine mål, nemlig kommunikationen. Jeg synes, at kommunikationen mellem lærerinderne og mig er blevet bedre. De er faktisk begyndt at tale til mig uden at jeg spørger dem om noget. De oversætter også nogle gange hvad de snakker om indbyrdes, og det ser ud til de synes det er sjovt i sammenarbejde at forklare mig ting, som f.eks. hvorfor Sao Mai har lukket tirsdag i denne uge eller hvorfor de gør som de gør. Jeg er også selv blevet meget bedre til at sige til dem når jeg synes deres metode er god, eller sige/vise dem hvordan de kan få barnet til en bestemt ting uden at tvinge dem.
Vores (mit og lærerindernes) kropssprog er også blevet meget bedre, der er armbevægelser og tegn på alt hvad vi siger. Og skulle det ske at vi stadig ikke forstår hinanden, og det sker, henter vi lærerinden fra klassen ved siden af som er rigtig god til engelsk.
Jeg synes, også at jeg har fået et bedre forhold il dem, vi kan grine, pjatte og lave sjov nu, og jeg er ikke den uforstående ikke er med længere. Men det er jo klart at relationen ændres, når man kan kommunikere bedre sammen.
Kommunikationen med børnene har ikke rigtig været et problem, men jeg kan mærke at jeg lærer børnene bedre at kende dag for dag. Jeg fået meget mere kontakt til alle børn her den sidste måned, hvor det i starten var få børn jeg havde meget kontakt med og resten af børnene jeg havde lidt kontakt med. Jeg har også ladet børnene åbne sig op for mig når de var klar, og ikke tvunget dem til kontakt, føler jeg i hvert fald selv. Børnene er meget interesseret i at lege, og kontakter mig hele tiden. Nogle af børnene ”hænger” også på mig, det er lidt for meget nogle gange, når der ikke er plads til de andre børn. Når vi leger, er det tit de samme lege, jeg leger med de sammen børn f.eks. er der en af drengene der elsker at løbe, og så løber vi fra den ene ende af lokale til den anden og klasker hænderne op på væggen i hver ende, andre er vilde med svingture, sjove ansigter, at kravle på mig, lave kongens efterfølger osv.
Konklusionen er at kommunikationen er forbedret og stadig er under udvikling med både børn og lærerinder. Jeg nyder at være på arbejde og det bliver bedre for hver dag.
tirsdag den 15. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar