EN-TIL-EN

Jeg har nu fået lov til at lave et en-til-en forløb med to børn. Den ene er drengen, som jeg tidligere har skrevet jeg var bekymret for. Den anden er en pige, på 2 år. Mig og Oriell (en frivllig, som også lave en-til-en ”undervisning”) har lavet et hjørne visiter-rummet om til legehjørne. Det er her vi tager børnene med op, når vi har en-til-en. Vi har købt lidt forskelligt legetøj, bøger, farver og sådan.
Jeg har tænkt mig at tage børnene med på skift to gange om ugen hver. Den ene gang i legehjørnet, i håb om at forbedre koncentrationen, holde fokus i længere tid, finmotorikken, sproget mellem os osv.
Den anden dag, har tænkt at vi går i motorikrummet for at få styrket grovmotorikken og få brugt noget energi. I motorikrummet er der store bolde, balance bom, rutschebane, cykler, trapper, ribber, trampolin osv. Så der skulle være massere af ting, vi kan bruge der.
Under hele forløbet vil jeg fokusere på at børnene får meget positiv kontakt, da jeg nogle gange synes børnene får meget negativ kontakt gennem dagen.
Jeg har ikke planlagt, hvor længe forløbet skal vare endnu, men håber på jeg kan nå at se en udvikling.

Det bliver rigtig rart at komme i gang med noget andet. Jeg kan godt mærke at det nogle gange er rigtig hårdt at være i klassen. Det er svært for mig at forklare børnene, hvad jeg gerne vil have dem til. Jeg synes, jeg har skullet arbejde meget med mit kropssprog (og prøver stadig at gøre det bedre). I starten havde jeg f.eks. svært ved noget så simpelt som at se sur ud, hvis det var noget jeg ikke ville have børnene gjorde. Jeg tror, at anerkendelsen der hjemmefra sidder rigtig godt fast, jeg vil meget gerne forklare børnene, hvorfor de ikke må gøre som de gør, eller hvorfor det de gør er godt. Det kan jeg bare ikke.
Mange af børnene gør ikke som lærerinderne siger, før der bliver taget fat i dem. F.eks. sætter de sig ikke ned på stolen, før en lærerinde tager fat i dem, og sætter dem hen på stolen. Det synes, faktisk er rigtig svært for det har jeg ikke lyst til at gøre. Jeg vil ikke tage fat i børnene, som lærerinderne gør da jeg synes det er overskridende og nogle gange tvang. Så nogle gange er det rigtig svært, for børnene må ikke rejse sig fra stolen i undervisningen. Lærerinderne siger jeg skal være mere hård, men jeg vil heller ikke overskride min egen og børnenes grænse. Jeg kunne aldrig finde på at tage fat i et barn på den måde i Danmark og jeg vil heller ikke gøre det her.
Jeg vil rigtig gerne have lavet sådan nogle board makers, i ved sådan nogle symbolkort. Disse kort kan gøre tingene visuelle for børnene, og måske gøre det nemmer at forstå for dem (og måske nemmere at forklare for mig).