torsdag den 28. februar 2008

Bekymring

Min bekymring går mest på Tai. Han er lige fyldt 2 år. Hans udvikling er længere tilbage end de andres børns. Han er et tumle barn, som ikke helt har styr på motorikken. Han falder tit og går usikkert. Til gengæld er han rigtig nysgerrig, alt skal prøves og opleves. Han klatre højt op på stole, og han skal røre ved alt. Han putter mange ting i munden og mister hurtigt fokus, hvis der forgår andre ting i rummet. Han bider de andre børn eller river dem, hvis de fx tager hans legetøj eller hvis de er i vejen.
Tai får meget negativ opmærksomhed gennem dagen. Hele tiden er der nogle der retter på ham, fordi han ikke sidder stille, rejser sig fra stolen, river, bider, klatre op på ting, ser/rør de spændende ting børnene ikke må lege/kigge på og alligevel står i børnehøjde. Det skal også tilføjes, at han hver morgen får mange kys og kram. Mange af lærerinderne er helt vild med ham, og kommer ind og siger godmorgen, kysser og krammer. Jeg tror, bare ikke det kan opveje alt den negative kontakt han får i løbet af dagen. Jeg synes, det er vigtigt at tage hensyn til børnenes forskellige udviklingstrin og kunne godt tænke mig at lave noget andet med Tai imens de andre børn får undervisning. Jeg har ikke observeret ham så længe, men det jeg har set indtil videre, er en dreng der ikke får så meget ud af undervisningen. Han er ikke opmærksom på, hvad der sker, måske fordi der er så mange børn om et bord og en masse ventetid til hver enkelt barn får opmærksomheden. Jeg ville gerne øve noget motorik med ham, jeg er sikker på at han kan kravle f.eks. Og så kunne jeg godt tænke mig at lave nogle en-til-en øvelser med ham, med legetøj, klodser, billeder osv. For at se om det ville øge han koncentration. Så jeg skal have snakket med lærerinderne om det er okay.

Ingen kommentarer: