Første dag i praktik (og tanker dagen før)

D. 11.2
Så er det ved at være tid til at starte praktik. Det er faktisk i morgen. Jeg skal tage taxa frem og tilbage, til at starte med. De andre har fundet ud af at tage en bus ud til børnehaven. I huset har vi fundet et nummer, til en taxachauffør. De andre tidligere studerende har brugt ham, og han skulle kunne engelsk. Jeg har, udskudt at ringe til ham, fordi jeg ikke så godt kan lide sådan noget. Jeg aner i ikke hvem han er, om nummeret er rigtigt, om han stadig køre taxa, om han kan engelsk, og hvilke andre studerende der har brugt ham. Det kunne jo være en meget gammel seddel, der lå her med hans nummer. Først besluttede jeg at ringe søndag, men udskød det så til mandag. I dag var jeg nød til, at ringe til ham. Han virkede rigtig flink, og snakkede godt engelsk. Så nu håber jeg bare han kommer i morgen som aftalt, men mon ikke.
Jeg føler mig lidt alene om praktikken, fordi de 3 tøser jeg bor sammen med skal sammen i børnehaven. Og jeg er bare den eneste der skal på Sao Mai. Thuy skal også på Sao Mai, men vi bor jo ikke sammen, så vi skal ikke følges eller noget. Jeg tror, på den anden side det er meget sundt for mig, at skulle klare nogle ting helt selv. Så er jeg nød til at gøre nogle ting selv, som andre ellers kunne have gjort for mig. Jeg kan bare godt lide, at have nogle at støtte mig op af især i starten. Jeg synes, det ville være rart at have nogle at følges med osv., men jeg er sikker på jeg sagtens selv kan klare det.

D. 12.2
Jeg sov ikke så meget i nat, nervøsiteten var kommet igen. Jeg var ellers blevet rigtig god til ikke at være nervøs i Danmark, men her nede, hvor det alt stadig er utrygt og nyt, kom det altså tilbage. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig. Så det var meget hårdt at stå op i morges.

Taxaen kom til tiden og jeg var i god tid. Da jeg ankom mødte jeg Thuy. Der var ikke nogen til at tage imod os, og vi viste ikke rigtig, hvor vi skulle gå hen. Vi fandt dr. Lans sekretær, som sagde vi lige skulle vente en halv time, så ville hun komme og vise os ud i vores klasser. Der gik så en hel time.

Jeg kom i en klasse med små børn, efter eget ønske. Jeg tror, helst de ville have at jeg skulle være hos de store, men der sagde jeg fra. Børnene i min klasse er 2-3 år.
Det første jeg så da jeg kom ind på stuen, var en dreng der tissede i en spand. Lærerinden holdte spanden og sagde s-lyden (ssssss). Det var lidt mærkeligt for der er faktisk indgang til et toilet på stuen, men børnene skal altså tisse i en spand. Bleskift sker også på stuen blandt de andre børn, og ikke på toilettet, som i Danmark.

Der var en ny dreng der skulle starte i dag og da lærerinden skulle snakke med forældrene og ”vinke farvel” med drengen, var jeg alene med de 7 andre børn på stuen. Lidt af en opgave når jeg kun havde været der i 10 min., ikke kender børnene, og de slet ikke kender mig. Jeg synes, lærerinden var væk længe, men jeg klarede det fint.
Til frokost fik nogle børn ris med noget sovs, og andre fik grød. Børnene bliver madet og når de ikke kan spise mere, bliver de tvunget. Lærerinden holder hovedet og putter skeen ind i munden på barnet, selvom det græder og ryster på hovedet. Det var meget hårdt at se, synes jeg. Det gør jeg bare ikke.
Børnene drikker ikke almindeligt af en kop. De drikker af en ske som lærerinderne propper ind i munden på dem. Jeg ved faktisk ikke hvorfor, men det skal jeg have undersøgt.

Der er ikke så meget legetøj. Der var mange klodser af træ og nogle plastik ”klodser” ellers var der 2 helikoptere og 6 biler. Men så kan man da bare finde noget andet at lege med, fx. min sko:

Det kan måske være fordi det ikke var deres faste lokale vi var i. Klasserne er blevet malet i løbet af nytåret, og i morgen flytter de tilbage til de faste stuer. Nu må jeg se.

Børnene er rigtig søde, og nysgerrig efter at finde ud af hvad jeg er for en. Nogen af dem var, med det samme henne hos mig. De rørte mit ansigt, mine øreringe og kiggede nøje på mig. De sad lynhurtigt på skødet af mig. Andre skulle lige se mig an på afstand, og kom først hen til mig senere på dagen. I starten gik de væk når jeg kom hen for at lege med dem, men de tøede op i løbet af dagen.
Der var en dreng, som græd meget. Lærerinderne sagde, det var fordi han savnede sin mor, men der var ikke rigtig nogen der gjorde noget ved det. Jeg var nød til at tage han på skødet og rokke han lidt frem og tilbage. Jeg kunne ikke lide, at han bare sad der og græd. Så sad vi der og puttede i et stykke tid.
Børnene har, om morgenen, deres vinterjakker på indenfor fordi der er så koldt. Så går de rundt og kan næsten ikke bevæge sig fordi jakkerne er så store. Det ser lidt sjovt, men også meget besværligt ud.

Her er nogle billeder af nogle af børnene:

Jeg synes, at min første dag har været en god dag. Jeg var helt lettet da jeg skulle hjem, synes tiden er gået stærkt. Jeg har en masse ubesvarede spørgsmål efter jeg har fået tænkt dagen igennem. Der har været mange indtryk som skal bearbejdes. Jeg føler mig helt bombet. Så i nat sover jeg nok rigtig godtJ
For resten kan den ene lærerinde i min klasse slet ikke noget engelsk, den anden kan få ord og enkelte sætninger, den sidste er ret god til engelsk (men jeg er ikke sikker på, hvor meget hun er der. desværre).