Det er f.eks når børnene skal have mad. Borde og stole sættes op(som jeg selvfølgelig hjælper med). Så er der en lærerinde, der løber frem og tilbage fra klassen og ud på gangen, hvor hun henter mad til børnene. Der er ris, kød, sovs/suppe, grønsager og mange skåle grød. Hun henter en skål af gangen. En anden lærerinde står i klassen og blander det over i børnenes skåle, mens børnene sidder og venter. Jeg forstår stadig ikke, hvem der skal have hvad, og hvorfor de ikke får det samme. I alt dette mad-virvar, står jeg der og ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre. Jeg prøver bare ikke at stå i vejen. Jeg har sagt til lærerinderne at de skal sige til mig, hvis der er noget jeg skal gøre, fordi det er svært at gætte sig til.
Det samme sker efter frokost. Jeg er færdig med at made ”mit barn” først, fordi jeg ikke vil tvinge det til at spise og derfor stopper når barnet siger fra. En anden lærerinde overtager ”mit barn” og giver ham resten af maden. Så går jeg og gør lidt klar til, at børnene skal sove og skifter de børn, der er færdige med at spise. Så putter jeg dem der er klar, og dem jeg kan huske, hvor skal ligge (de har faste sovepladser). Så er det tid til jeg selv skal spise frokost.
Det var lidt sjovt den anden dag, der spurgte lærerinderne i klassen om jeg var psykolog uddannet. Det troede de jeg var, det er en fornem titel, når man er pædagogstuderende, synes jeg;-) Jeg tror, de har lidt svært ved at finde rundt i alle de frivillige der er på Sao Mai. Jeg har ellers fortalt dem to gange at jeg var pædagogstuderende fra Danmark. Hehe.
I dag var vi inde i motorik rummet. Det er et rum med cykler, balancebræt, rutchebane, et rum med en masse kugler osv. Børnene nød det, det var så skønt.
Hele formiddagen havde vi en af de store drenge på besøg. Han var helt vild med at røre ved mit hår og kilde mig. Inde i motorik rummet kastede vi med en stor gul bold. Han viste mig alle de seje trick han kunne, det var altså rigtig sjovt. Han ville også gerne prøve mit kamera. Først skulle jeg ta et billede af ham, så skulle jeg tage et at os begge og så skulle han tage et af mig. Her er billederne:
Så jeg må altså konkludere, at det ikke er alt på Sao Mai der er frustrerende. Det er faktisk også rigtig rart at være der. Og jeg er meget glad for min klasse og børnene.
Jeg sad og skrev notater i klassen i dag (og jeg er venstrehåndet), lærerinderne opdagede det med det samme. De sagde at det ikke var godt, at skrive med den forkerte hånd. Så jeg tror måske, ikke man må skrive med venstre hånd her. Jeg forklarede dem at det var okay i Danmark, at det ikke var dårligere at skrive med den ene hånd, frem for den anden. Jeg prøvede at forklare dem, at i gamle dage måtte man ikke skrive med vestre hånd, og de børn der gjorde det fik blyanten i højre hver gang. Jeg er ikke helt sikker på de forstod detJ
Bekymring (ikke lagt på bloggen endnu)
Min bekymring går mest på Di’oe (staves). Hans udvikling er længere tilbage end de andres børns. Han er et tumle barn, som ikke helt har styr på motorikken. Han falder tit og går usikkert. Til gengæld er han rigtig nysgerrig, alt skal prøves og opleves. Han klatre højt op på stole, og han skal røre ved alt. Han putter mange ting i munden og mister hurtigt fokus, hvis der forgår andre ting i rummet. Han bider de andre børn eller river dem, hvis de fx tager hans legetøj.
Di’oe får meget negativ opmærksomhed gennem dagen. Hele tiden er der nogle der retter på ham, fordi han ikke sidder stille, rejser sig fra stolen, river, bider, klatre op på ting, ser/rør de spændende ting børnene ikke må lege/kigge på og alligevel står i børnehøjde. Det skal også tilføjes, at han hver morgen får mange kys og kram. Mange af lærerinderne er helt vild med ham, og kommer ind og siger godmorgen, kysser og krammer. Jeg tror, bare ikke det kan opveje alt den negative kontakt han får i løbet af dagen. Jeg synes, det er vigtigt at tage hensyn til børnenes forskellige udviklingstrin og kunne godt tænke mig at lave noget andet med Di’oe imens de andre børn får undervisning. Jeg har ikke observeret ham så længe, men det jeg har set indtil videre, er en dreng der ikke får så meget ud af undervisningen. Han er ikke opmærksom på, hvad der sker, måske fordi der er så mange børn om et bord og en masse ventetid til hver enkelt barn får opmærksomheden. Jeg ville gerne øve noget motorik med ham, jeg er sikker på at han kan kravle f.eks. Og så kunne jeg godt tænke mig at at lave noget en-til-en øvelser med ham, med legetøj, klodser, billeder osv. For at se om det ville øge han koncentration. Så jeg skal have snakket med lærerinderne om det er okay.
Jeg sad og skrev notater i klassen i dag (og jeg er venstrehåndet), lærerinderne opdagede det med det samme. De sagde at det ikke var godt, at skrive med den forkerte hånd. Så jeg tror måske, ikke man må skrive med venstre hånd her. Jeg forklarede dem at det var okay i Danmark, at det ikke var dårligere at skrive med den ene hånd, frem for den anden. Jeg prøvede at forklare dem, at i gamle dage måtte man ikke skrive med vestre hånd, og de børn der gjorde det fik blyanten i højre hver gang. Jeg er ikke helt sikker på de forstod detJ
Bekymring (ikke lagt på bloggen endnu)
Min bekymring går mest på Di’oe (staves). Hans udvikling er længere tilbage end de andres børns. Han er et tumle barn, som ikke helt har styr på motorikken. Han falder tit og går usikkert. Til gengæld er han rigtig nysgerrig, alt skal prøves og opleves. Han klatre højt op på stole, og han skal røre ved alt. Han putter mange ting i munden og mister hurtigt fokus, hvis der forgår andre ting i rummet. Han bider de andre børn eller river dem, hvis de fx tager hans legetøj.
Di’oe får meget negativ opmærksomhed gennem dagen. Hele tiden er der nogle der retter på ham, fordi han ikke sidder stille, rejser sig fra stolen, river, bider, klatre op på ting, ser/rør de spændende ting børnene ikke må lege/kigge på og alligevel står i børnehøjde. Det skal også tilføjes, at han hver morgen får mange kys og kram. Mange af lærerinderne er helt vild med ham, og kommer ind og siger godmorgen, kysser og krammer. Jeg tror, bare ikke det kan opveje alt den negative kontakt han får i løbet af dagen. Jeg synes, det er vigtigt at tage hensyn til børnenes forskellige udviklingstrin og kunne godt tænke mig at lave noget andet med Di’oe imens de andre børn får undervisning. Jeg har ikke observeret ham så længe, men det jeg har set indtil videre, er en dreng der ikke får så meget ud af undervisningen. Han er ikke opmærksom på, hvad der sker, måske fordi der er så mange børn om et bord og en masse ventetid til hver enkelt barn får opmærksomheden. Jeg ville gerne øve noget motorik med ham, jeg er sikker på at han kan kravle f.eks. Og så kunne jeg godt tænke mig at at lave noget en-til-en øvelser med ham, med legetøj, klodser, billeder osv. For at se om det ville øge han koncentration. Så jeg skal have snakket med lærerinderne om det er okay.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar