Mine to hovedlærerinder havde inviteret mig hjem til dem i dag, for at se deres hus og møde deres familie. Det skulle være efter arbejde, og de inviterede også Thuy (som jo kan vietnamesisk) så vi kunne snakke sammen. Thuy kunne ikke komme, men i stedet for tog Tam med, som er den nye sekretær på Sao Mai og hun er også engelsk lærer.
Mine to lærerinder bor lige ved siden af hinanden. De hedder Hue og Hien, det gør det lidt nemmer at forklare det hele, når i kender navnene. Hue bor sammen med sin mand, han er kun hjemme en dag om ugen, da han er soldat. Så hun er der næsten altid alene. Hien bor sammen med sin mand og deres dreng på 9 mdr.
Jeg fyldtes med Hue og Tam hjem til Hue efter arbejde. Jeg blev så overrasket over at se hendes hus. Det var et lille bitte værelse, de boede i. Det var slet ikke som jeg havde forstillet mig. Jeg troede, det ville være ligesom vores hun, måske lidt mindre. Det var det altså ikke. Det var vel ca. på størrelse med mit gamle værelse hjemme hos far, den gang jeg boede hjemme. Det er ca. 14 m2. Det var godt nok lille. Der stod en stor seng og et stort tv, et lille skab og på væggen hæng deres smukke bryllupsbilleder. På gulvet, i midten, lå et sivtæppe, her blev jeg placeret og så blev der serveret vandmelon, mango og vand. Det var rigtig hyggeligt. Nogle af de andre piger/lærerinder fra Sao Mai kom også. De ville meget gerne gifte mig væk med Hue’s bror. Men de kunne tro nej, jeg skal skam tilbage til Danmark:0). De fniste og fniste, som små piger der smakker om drenge. Det var faktisk ret sjovt.
Der hvor jeg sad, kunne jeg se ud i køkkenet, som også var lille bitte. Der var ikke tag over, eller også var det bare meget utæt, det skal jeg ikke kunne sige. Det regnede i hvert fald ind, og det var ikke kun lidt. Hue fortalte, at om natten kunne hun høre rotterne løbe oppe på taget, og hun synes det var lidt uhyggeligt. Det synes jeg, egentlig også.
Jeg så hendes bryllupsalbum, hvor David og Jesper, som har været i praktik her før mig, var med.
Inden vi gik, inviterede Hue mig på middag hjemme hos hende, en dag hvor vi begge havde tid. Det glæder jeg mig til.
Bagefter var jeg inde hos Hien, hendes hus lignede meget Hue’s. Den eneste forskel var faktisk at hun havde et køleskab, det havde Hue ikke. Hien havde besøg af hendes far og hendes niece. Bedstefaderen sagde, at jeg bare kunne tage pigen (som var 4 år) med til Danmark. Det var forhåbentlig med gode hensigter han sagde det. Jeg fortalte ham, at hun nok hellere ville bo her med sin familie end i Danmark med mig.
Tam inviteret mig hjem til hendes familie, da vi skulle til at gå. Så jeg tog lige et besøg til hos vietnamesiske familier i dag. Vi tog hjem til hendes forældre, som passede hendes dreng på 2,5 år. De var bare så søde o gæstfrie, de fandt med det samme the frem da jeg kom. Bagefter tog vi over til Tams eget hus. Det lignede vores, bare mindre. Det var faktisk et rigtig flot og hyggeligt hus. Her så jeg også billeder og fik spurgt hende om alle deres traditioner omkring brylluppet. Jeg fik rigtig mange nye ting af vide.
Tam inviterede mig på frokost hjemme hos hende en dag. Hun bor i nærheden af Sao Mai, så i pausen kunne vi tage hjem til hende og spise og snakke. Det er bare så hyggeligt, at blive inviteret til så mange ting.
Så tog jeg en motorbike hjem. Jeg må sige jeg er blevet sat ind i den vietnamesiske kultur i dag. Det var dejligt at være på besøg hos alle, deres familier var så rare og gæstfrie, og lidt nysgerrige. Jeg har købt en lille gave til dem, for deres gæstfrihed, det var en rigtig god og lærerig dag.
søndag den 1. juni 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar