Hoi An igen

Tina og jeg tog til Hoi An fredag d. 6 juni. Mai og Mie var to dage inden taget til Saigon. Meningen var, at vi i denne ferie skulle have været til Saigon alle sammen. Tina og jeg har været der før, og havde ikke det store behov for at komme tilbage. Vi havde set det der var at se. Så Mie og Mai drog af sted alene, og mødte så os i Hoi An d. 8 juni.

Vi boede på hotel Sea and Sand, som lå lige nede til stranden. Det vil sige af der var 4 km til byen. Sidst jeg var i Hoi An med mor og Anders, boede vi inde i byen, det ville jeg faktisk helst igen. De andre ville helst bo ved vandet, så det blev det til. Og det var da også ganske udmærket.
Om dagen var vi på stranden og om eftermiddagen tog vi ind til byen og shoppede vildt og voldsomt.

Jeg fik brugt 5 millioner (ca. 1600 kr.) på tøj. Jeg fik altså også virkelig mange ting ud af det. Jeg fik bl.a. 2 vinterjakker, 3 par bukser, 1 par shorts, 1 kjole, rigtig mange nederdele, 2 skjorter og 3 par sko. Her er lige nogle billeder.

På stranden var en masse strandsælgere, og de kom hele tiden og sagde: "buy for me" og "happy houre". Det var altså lidt irriterende. Men vi fandt sådan en sød gammel dame, som solgte alt muligt godt, vi købte rigtig meget af hende, smøger, mentos, chips osv. Hun var bare så sød og sjov, hun kunne ikke spor engelsk, men brugte meget kropssprog. En dag havde vi fået en dejlig, stor øl, og min stod med en lille slat tilbage på bordet. Den fik den gamle dame da, det var noget hun kunne lide. Og hun grinede og grinede. Hun kom hver dag, og den sidste dag gav hun os noget vietnamesisk slik, så gode venner var vi med hende.

Mig og Tina tog ud til My Son den ene dag. Det var virkelig varmt, sveden dryppede bare af mig. Der var ingen skygge og jeg kunne slet ikke koncentrere mig om hvad guiden sagde. Så jeg ved ikke ret meget om det, andet end det er en masse ruiner fra krigen. Inden krigen var det vist nogle templer. Det var altså lidt kedeligt og frygtelig varmt.

Vi var også ude og besøge et børnehjem. Børnene der var der var meget handicappet, og jeg tvivler på de nogensinde kom op af deres seng. Der boede og raske børn, men de var i skole, da vi var på besøg. Jeg faldt for en lille dreng, som så gerne ville op til mig. Og da jeg først havde taget ham op, ville han slet ikke ned igen. Han græd hver gang jeg prøvede, at sætte ham ned. Det var lige før jeg var nød til at tage ham med hjem. De stakkels små børn.