søndag den 1. juni 2008

Koto afslutning

Vi var på Koto i går, hvor der var et specielt arrangement, måske fordi der lige var startet en ny klasse. Der var en masse der optrådte, og frugt, sodavand og kage. Det var også vores sidste gang på Koto, hvor vi alle sammen kunne være med. Vi ville gerne give dem en afskedsgave, men det eneste de ønskede sig var kage til 100 mennesker (til arrangementet), så vi havde kage med til dem.

Der var en masse underholdning, bla. en konkurrence, en masse der sang nogle sange og teater. Der var meget som jeg ikke forstod, fordi det var på vietnamesisk. Men det var meget hyggeligt.


Det ene teater forstod jeg dog. Det var en prins der skulle vælge sin brud blandt 12 prinsesser. Prinsesserne var så drengene der var klædt ud, de så rigtig sjove ud.

Vi gav et nummer til sidst. Elaine og Anh Vu, som arrangere disse Koto aftner, sang og vi frivillige dansede i baggrunden.

Til sidst fik vi gaver. De blev noget forbavset, de koto unge, da vi var 6 frivillige og de kun havde 4 gaver. Jeg tror, kun de havde regnet med det var mig, Mie, Mai og Tina, fordi vi har været der rigtig meget, og det jo var vores sidste gang der. De måtte skynde sig, at tage nogle af gaverne fra konkurrencen, der havde de heldigvis ikke brugt alle sammen. Jeg fik en fin vietnamesisk dukke og et rigtig sødt kort. Det var bare ¨så sødt af dem, at de havde købt gaver til os. Anh Vu sagde til sidst, tak for at vi havde kommet så meget, det var de rigtig glade for. Hun sagde held og lykke fremover også. Hun var helt rørt, og det havde jeg ellers ikke forstillet mig hun ville blive. Rigtig hygglig aften.

Ingen kommentarer: