Men men men…. Man kan ikke forestille sig helt, hvordan her er uden først at prøve at stå midt dette kaos af anderledes kultur. Det syder af indtryk og larm, dyt, båt, mennesker overalt, fremmede lugte, der hele tiden skifter, når man bevæger sig rundt.
Og trafikken – ubeskrivelig! Hvis der er 2 mill. motobikes i Hanoi, så tror jeg, at jeg har set dem alle… Fra morgen til midnat er de alle sammen på vej et eller andet sted hen – og tilbage igen..
Jeg kan forestille mig, da pigerne ankom i januar helt på egen hånd og bar bund. Det var koldt, alt var så meget anderledes, vietnamesere der ikke taler – eller forstår engelsk. Hvor køber man mad, vand, toiletpapir og alle de andre almindelige ting, der er så selvfølgeligt derhjemme. Godt gået, piger!! I har klaret det fantatisk!
Jeg er nu blevet ført rundt, fulgt over gaden og fået hjælp til at vælge mad og ikke mindst betale med flere hundrede tusinde ”penge” hver gang. Lotte har guidet mig hjemmevant rundt i dette spændende inferno af indtryk. Jeg er blidt, men bestemt, blevet puffet op i den lokale bus og skubbet ud igen, så jeg nåede ud inden den klappede dørene i og kørte igen. Jeg har været med på Sao Mai og set Lotte blandt alle de små ”trolde”, der fylder hendes hverdag og lærerne, der hilser på hende store smil og glade ansigter. Hvor dejligt…
Jeg er nu blevet ført rundt, fulgt over gaden og fået hjælp til at vælge mad og ikke mindst betale med flere hundrede tusinde ”penge” hver gang. Lotte har guidet mig hjemmevant rundt i dette spændende inferno af indtryk. Jeg er blidt, men bestemt, blevet puffet op i den lokale bus og skubbet ud igen, så jeg nåede ud inden den klappede dørene i og kørte igen. Jeg har været med på Sao Mai og set Lotte blandt alle de små ”trolde”, der fylder hendes hverdag og lærerne, der hilser på hende store smil og glade ansigter. Hvor dejligt…
.jpg)
Tak, min søde pige, for alle de oplevelser. Det har været skønt at se dig fungere hernede. Jeg glæder mig, til du kommer hjem… :O)
.jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar