Undervisning/leg

I får lige et par film til. Det er et par eksemplar på undervisning.
Her sidder børnene og leger med noget lego. De lærer om farver og former når de leger med lego. Drengene her hygger sig gevaldigt med at skubbe lego på gulvet og samle det op igen. Havde lærerinderne set det, er jeg sikker på de ville have sagt at drengene skulle holde op og sidde pænt på stolene.

Her sidder børnene på rad og række og lærer at spise. I koppen er der chips. Nogle af børnene er faktisk ret gode, så jeg forstår ikke at de ikke får lov at spise selv til frokost. Det er kun sket en gang og det var fordi der var rigtig mange børn og næsten ingen lærerinder.

Vi spiller også bowling. Det er en rigtig god ide synes jeg, og børnene synes det er rigtig sjovt. Det er bare lidt ærgerligt at lærerinderne styrer børnenes arm. De kunne sagtens selv ramme keglen, hvis de stod tættere på. Jeg prøvede at forklare lærerinderne det, de lod børnene prøve. Børnene stod helt op af keglen, men de fleste ramte og det gav succes. De blev bare så glade.

Institutionsbeskrivelse, opg B, fagligt element

Institutionsbeskrivelse (efter 4. uger)

Sao Mai – Morning Star Center

Dr. Lan er lederen og opretteren af Sao Mai som er en institution for fysisk og psykisk handicappede børn og unge. Dr. Lan er uddannet psykiater. Før hun åbnede Sao Mai arbejdede hun på et hospital. Hun fik mulighed for at rejse til Holland, hvor hun blev inspireret til at oprette en institution for handicappede børn.
Efter at have fået godkendelse af staten åbnede hun det første sted i 1995, som hedder Bach Mai. Der var plads til ca. 20 børn og kun få lærer tilknyttet til stedet. Sao Mai består 2 institutioner nu, Bach Mai og Sao Mai.
Begge institutioner er Non Goverment Organizations (NGO), det betyder at de ikke får nogen penge fra staten, men fra donationer, fonder og forældrebetalinger.

Sao Mai:

I juni 2005 blev Sao Mai åbnet. På Sao Mai er der 162 børn. Børnene er fra 18 mdr. til 16 år. På 2. etage er de små klasser, hvor børnene er fra 18 mdr. til 5 år. På 3. og 5. etage er skolebørnene som er fra 6 til 16 år.
På Bach Mai er der nu 22 børn i alderen 3-16 år. I hver klasse er der ca. 10-12 børn og 3 lærer til hver klasse.

Sao Mai ligger i udkanten af Hanoi. Det er et område med mange højehuse, som er hoteller og kontoer. Sao Mai ligger et af Hanois pænere kvarterer.

Børnene får undervisning hver dag. Målet på Sao Mai er at lære børnene at klare sig selv i hverdagen.
En typisk dag i min klasse, hvor børnene er 2-3 år:
Børnene kommer mellem 8.00 og halv 9. Når alle børn er kommet, er der morgensang. Her kommer børnene en efter en op til lærerinderne siger godmorgen og der bliver sunget en sang.
Dernæst er der undervisning. Det kan være i form af læring om ord, at spise, former, farver osv. Bagefter er der som regel leg med forskellige redskaber fx bolde, trampolin, musik og dans også sådan eller bare fri leg.
Undervisningen forgår ved at alle børnene sidder rundt om et bord sammen med lærerinderne og f.eks. skal gentage de ord de siger, samtidig med at de ser et billede af tingen. Andre gange sidder de rundt om bordet, som er fyldt med klodser, en af gangen kommer de op til en lærerinde ved et andet bord og bliver undervist enkeltvis.
Kl. 10.15 gøres det klar til frokost. Borde og stole sættes op og børnene sættes der. Alle børn mades.
Kl. 11.15 gøres klar til at børnene skal sove til middag og 11.30 ligge alle klar. De sover indtil kl. 14.00.
Efter middagsluren er det snacks tid, hvor børnene får chips, brød eller lign. Og mælk og grød til.
Ca. 14.30 er der undervisning igen. Efterfølgende er der fx musikundervisning eller igen fri leg.
Børnene bliver hentet mellem 15.30 og 17.00.

Billder af klassen:

Struktur-tavlen, som laves næsten hver morgen. Det er forskelligt hvor meget den bruges i de forskellige klasser.

Vindue, som børnene elsker at stå på en stol og kigge ud af. Og plakter.

I skabet til højre er alt klassens legetøj. I papkasserne er sove-ting, hovedpuder, tæpper og sådan. Skabet til venstret er et voksen skab, med de voksens ting, tasker, mappaer, blender osv.

Her er borde og stole pakket sammen, reolen med børnenes tasker er bag stolene. Ved siden af borderne er et stativ, hvor der hænger klude til tørre.

Forældrene betaler for at deres børn går på Sao Mai. Det koster 50 dollar + mad om måneden. Nogle familier er så fattige at de ikke har råd il at betale så mange penge, så de betaler mindre (ca. 20-25 dollar) da Dr. Lan gerne vil hjælpe disse børn også.

Der er 68 ansatte på Sao Mai. Der er lærerinderne, doktorere, sygeplejersker, psykologer, psykiatere, talepædagoger og 2 rebiliterings teknikere.
Lærerinderne er uddannet på universitet. Der er forskellige uddannelser som lærerinde, med forskellige længde. Nogle har bachelor og andre har ikke. Det vil sige, at der også er forskel på hvad de får i løn. En god lærerinde får 1.000.000 dong om måneden, som ca. svarer til 350 kr. Mange af lærerinderne er meget unge og har små børn, og når de kommer hjem fra arbejde skal de sørge for familien. Der er altså ingen tid til at forberede noget undervisning, det bliver gjort lige inden den starter. Derfor kan undervisningen godt være lidt uforudsigelig og planlægges i sidste øjeblik. De har dog et skema, hvor der står hvilke emner eller områder undervisningen skal handle om den dag og det tidspunkt (f.eks. torsdag formiddag – kommunikation). Sådan er det ikke i alle klasser, men det forgår sådan i min klasse.
Sao Mai har åbent mandag til lørdag fra 7.30-16.30. Jeg har fri 16.30 hver dag og det er ikke sket endnu at alle børn er hentet der, så lærerinderne kan gå hjem, så deres dag er tit længere. Lærerinderne arbejder ikke hver lørdag, det går på skift fordi der ikke er lige så mange børn der.
På Sao Mai er der mange frivillige fra mange forskellige lande. Det svinger, hvor mange frivillige der er og hvor længe de skal være der. Lige nu er vi 2 fra Danmark, 1 fra Californien, 1 fra England og en fra et sted i USA. Der er et visiter-rum til os, hvor vi tilbringer vores pause. Vi spiser frokost sammen i cafeen som hører til institutionen. Her hjælper de største børn til med at servicer kunderne.

Billeder af vores visiter-room:

Det første billede er af vores en-til-en hjørne. Det er her vi leger med børnene. Det andet billede er vores store dejlige sofaer, hvor vi sover til middag i pausen.

Film

Jeg har haft problemer med mit kamera og min computer. Min computer ville af en eller anden mærkelig grund ikke afspille de film jeg havde taget, men nu virker det. Så nu skal i få film.

Her sidder børnene klar til undervisning og venter på lærerne finder på noget. Hvis de bliver trætte af at sidde stille og rejser sig, blive de sat på plads igen. Jeg synes de er meget tålmodige, de små børn.

En lærerinde underholder en lille smule. Børnene skal stadig sidde stille og pænt på stolene og vente.

Nu har børnene fået nogle billeder at kigge på, men det er ikke alle børn der har været heldige at få et. Det virker tit som om det er de "gode" børn, der får tingene eller inddrages i undervisningen.

Påskeæg fra Danmark:-)

I søndags fik jeg et opkald på mit vietnamesiske telefonnummer, af en herre der snakkede danske, selvom opkaldet også kom fra et vietnamesisk nr. Han fortalte at han var fra Danmark og nu var på ferie i Hanoi. Jeg tænkte og tænkte, hvem det kunne være, om han bare havde været på min blog og finde mit nr. Til sagde han at vi havde en fælles bekendt i Danmark, som havde givet ham et brev med til Hanoi og det brev var til mig. Meget spændende. Vores fælles bekendte er Tage, min hovedsponsor til min Vietnamstur (og min fars kones far).
Jeg ville gerne have mødes med Erling, som herren der ringede hedder. Det kunne ikke lade sig gøre, da de skulle ud og se en masse ting og jeg jo arbejder. Så han ville ligge brevet i receptionen, og så kunne jeg hente det der. Han ville ringe igen dagen efter. Han fik desværre ikke fat i mig, så tirsdag tog jeg ud på hans hotel i håb om han havde lagt brevet der. Jeg forklarede vidt og bredt, tegnede og fortalte, men der var ikke noget til mig, og ingen mand på hotellet der hed sådan. Øv, øv jeg var bare så nysgerrig.
I går fik jeg kontakt til Erling igen og han ville ligge brevet der så jeg kunne hente det. Igen mente de ikke på hotellet at der var noget brev til mig. Jeg var meget insisterende og sikker i min sag denne gang, og sagde de var nød til at finde det brev. Og de fandt det.
Det var nu nærmere en pakke end et brev, måske derfor de ikke kunne finde det. I pakken var 5 store poser slik, en rigtig fin bluse og et sødt kort med en påskehilsen. Det var bare super dejligt, jeg har savnet rigtig dansk slik. Man kan dog få m og m’s, snickers og sådan. Men det er skønt med rigtige vingummier og lakridser. Helt fantastisk at få en pakke hjemmefra, det tager jo nærmest flere måneder med posten. En stor tak til Tage og Lise Lotte.

EN-TIL-EN

Jeg har nu fået lov til at lave et en-til-en forløb med to børn. Den ene er drengen, som jeg tidligere har skrevet jeg var bekymret for. Den anden er en pige, på 2 år. Mig og Oriell (en frivllig, som også lave en-til-en ”undervisning”) har lavet et hjørne visiter-rummet om til legehjørne. Det er her vi tager børnene med op, når vi har en-til-en. Vi har købt lidt forskelligt legetøj, bøger, farver og sådan.
Jeg har tænkt mig at tage børnene med på skift to gange om ugen hver. Den ene gang i legehjørnet, i håb om at forbedre koncentrationen, holde fokus i længere tid, finmotorikken, sproget mellem os osv.
Den anden dag, har tænkt at vi går i motorikrummet for at få styrket grovmotorikken og få brugt noget energi. I motorikrummet er der store bolde, balance bom, rutschebane, cykler, trapper, ribber, trampolin osv. Så der skulle være massere af ting, vi kan bruge der.
Under hele forløbet vil jeg fokusere på at børnene får meget positiv kontakt, da jeg nogle gange synes børnene får meget negativ kontakt gennem dagen.
Jeg har ikke planlagt, hvor længe forløbet skal vare endnu, men håber på jeg kan nå at se en udvikling.

Det bliver rigtig rart at komme i gang med noget andet. Jeg kan godt mærke at det nogle gange er rigtig hårdt at være i klassen. Det er svært for mig at forklare børnene, hvad jeg gerne vil have dem til. Jeg synes, jeg har skullet arbejde meget med mit kropssprog (og prøver stadig at gøre det bedre). I starten havde jeg f.eks. svært ved noget så simpelt som at se sur ud, hvis det var noget jeg ikke ville have børnene gjorde. Jeg tror, at anerkendelsen der hjemmefra sidder rigtig godt fast, jeg vil meget gerne forklare børnene, hvorfor de ikke må gøre som de gør, eller hvorfor det de gør er godt. Det kan jeg bare ikke.
Mange af børnene gør ikke som lærerinderne siger, før der bliver taget fat i dem. F.eks. sætter de sig ikke ned på stolen, før en lærerinde tager fat i dem, og sætter dem hen på stolen. Det synes, faktisk er rigtig svært for det har jeg ikke lyst til at gøre. Jeg vil ikke tage fat i børnene, som lærerinderne gør da jeg synes det er overskridende og nogle gange tvang. Så nogle gange er det rigtig svært, for børnene må ikke rejse sig fra stolen i undervisningen. Lærerinderne siger jeg skal være mere hård, men jeg vil heller ikke overskride min egen og børnenes grænse. Jeg kunne aldrig finde på at tage fat i et barn på den måde i Danmark og jeg vil heller ikke gøre det her.
Jeg vil rigtig gerne have lavet sådan nogle board makers, i ved sådan nogle symbolkort. Disse kort kan gøre tingene visuelle for børnene, og måske gøre det nemmer at forstå for dem (og måske nemmere at forklare for mig).

Bekymring

Min bekymring går mest på Tai. Han er lige fyldt 2 år. Hans udvikling er længere tilbage end de andres børns. Han er et tumle barn, som ikke helt har styr på motorikken. Han falder tit og går usikkert. Til gengæld er han rigtig nysgerrig, alt skal prøves og opleves. Han klatre højt op på stole, og han skal røre ved alt. Han putter mange ting i munden og mister hurtigt fokus, hvis der forgår andre ting i rummet. Han bider de andre børn eller river dem, hvis de fx tager hans legetøj eller hvis de er i vejen.
Tai får meget negativ opmærksomhed gennem dagen. Hele tiden er der nogle der retter på ham, fordi han ikke sidder stille, rejser sig fra stolen, river, bider, klatre op på ting, ser/rør de spændende ting børnene ikke må lege/kigge på og alligevel står i børnehøjde. Det skal også tilføjes, at han hver morgen får mange kys og kram. Mange af lærerinderne er helt vild med ham, og kommer ind og siger godmorgen, kysser og krammer. Jeg tror, bare ikke det kan opveje alt den negative kontakt han får i løbet af dagen. Jeg synes, det er vigtigt at tage hensyn til børnenes forskellige udviklingstrin og kunne godt tænke mig at lave noget andet med Tai imens de andre børn får undervisning. Jeg har ikke observeret ham så længe, men det jeg har set indtil videre, er en dreng der ikke får så meget ud af undervisningen. Han er ikke opmærksom på, hvad der sker, måske fordi der er så mange børn om et bord og en masse ventetid til hver enkelt barn får opmærksomheden. Jeg ville gerne øve noget motorik med ham, jeg er sikker på at han kan kravle f.eks. Og så kunne jeg godt tænke mig at lave nogle en-til-en øvelser med ham, med legetøj, klodser, billeder osv. For at se om det ville øge han koncentration. Så jeg skal have snakket med lærerinderne om det er okay.

Omstillingsparate børn???!!!

Mandag formmiddag gik som planlagt med undervisning, leg, frokost og middagslur. Eftermiddagen var også planlagt med snack, undervisning, leg og farvel. Billederne af aktiviteterne var sat op på række som sædvanligt, så børnene kan følge med. (Billedet er ikke fra den dag, men er bare for at vise hvordan travlen ser ud).

Pludselig kommer der en forældre ind, vi skulle lige til at have undervisning. Lærerinderne begynder at flytte rundt på de borde vi ellers lige havde sat op, forælderen finder en masse slik frem. Jeg var helt forvirret og vist ikke hvad der nu forgik, det tror jeg heller ikke børnene viste. Jeg fik til sidst af vide, at et barn havde fødselsdag og det skulle fejres. Jeg tror, de havde glemt alt om det, det virkede i hvert fald meget sådan. Bordene blev hurtigt arrangeret, og to andre klasser kom til fødselsdag. Nogle børn grad i starten, måske fordi de ikke viste, hvad der nu skulle ske, eller måske fordi der var så mange mennesker. Efter lidt tid faldt de dog til ro igen.
Der var så meget slik, det var helt vildt, men til sidst fik de da spist det meste. Der var sang og musik og jeg stod for at tage billeder. Det var meget hyggeligt.

En anden spøjs ting, er når børnene ser DVD. Så vidt jeg har forstået er det mandag formiddag og fredag eftermiddag ca. ½ time hver gang. Det er den samme DVD de ser hver gang, en kareoke DVD med børnesange, og så er der skruet op for fuld skrue. Det er alle klasserne på 2. etage, der er samlet, så der er rigtig mange børn. Lærerinderne bruger meget tid på at få børnene til at sidde stille. Nogle børn vil gerne danse, men det må de ikke. Men det mest mærkelige er, når lærerinderne more sig over, hvordan de kan skræmme børnene til at sætte sig ned ved at kigge ondt på dem, når de giver hinanden massage, eller når de står i baggrunden og snakker så højt at det overdøver den alt igennem trængende musik. Det virker som om børnene ikke rager dem en pind, lige i den halve time. Efter en halv time skynder alle sig tilbage i deres klasse og forsætter dagen.

Nye børn
Når et nyt barn skal starte er indkøring væsentlig kortere end i Danmark. I dag kom der et nyt barn med sine forældre. Forældrene var der i ca. 10 min., hvor de snakkede med en af lærerinderne. Der efter gik de og barnet blev. Han var ked af det, det meste af formiddagen, men det hele var jo også nyt. Han var med til at sove til middag og det hele, og blev hentet omkring kl. 4, en meget lang første dag. Hans forældre har været og snakke med dr. Lan inden selvfølgelig, men jeg har aldrig set dem før, og er ikke sikker på de har set nogle af lærerinderne i klassen før. I Danmark er forældrene i institutionen de første dage, sammen med barnet, og det har som regel korte dage til at starte med. Der er en pædagog der har ”et øje” på det nye barn hele tiden. Det er det jeg har oplevet. Her var der ingen der trøstede det nye barn, når det grad, kun mig. Det var virkelig svært for der var ikke noget der hjælp, men jeg prøvede mit bedste…Så sådan foregår indkøringen i Vietnam:-)