Vietnamesisk mad for første gang

I dag har vi været på besøg hos John Vu. Han var så sød at inviterer os på mad, det sagde vi ja tak til. Han ringede til hans hushjælp, som handlede ind og kom og hjælp ham med at lave maden.
Der kom en stor gryde ind på bordet med andekød i stykker, bambus og noget grønsags-agtig noget, som lå i suppe. Der var nudler der til. Det var lidt stærkt, men det smagte super godt. Det var rigtig spændende at prøve og ikke spor farligt.

Vi skulle spise med pinde, hvilket jeg ikke rigtig har prøvet før. Jeg synes, det er svært at styre pindende, men jeg blev faktisk lidt god til sidst. Jeg troede ellers jeg aldrig ville blive mæt, hvis vi skulle spise med pinde. Men det gik rigtig godt, jeg fik da rimelig styr på det. Bare vendt når jeg kommer hjem er jeg super god til at spise med pinde.

Det er mig der har fanget så mange nudler med mine pinde. Rimeligt flot, synes jeg.

Så røg strømmen

I går aftes gik vores strøm. Vi tjekkede alle sikringer, som vi plejer når strømmen går. Der var ingen af dem der var spunget. Vi gik ud fra det var strømmen i hele området der var gået, og gik derfor i seng. Vi regnede med at strømmen ville komme igen i løbet af natten.


Da vi vågnede næste morgen, var der stadig ingen strøm. Det undrede os og vi ringede til Trang (datteren i familen som vi lejer huset af). Så kom hun først, derefter ringede hun efter sin far, som kom og aå på sikringerne. Han ringede videre til nogle mænd (elektikere, tror jeg). De kom efter en times tid og skulle lave det.

Her er resultatetet. Den tykke grønne ledningen var der ikke før, det var bare alle de små. Den grønne ledning løber ned af væggen, hen af gulvet, ned af en lille trappe, op af væggen igen og ud gennem ventilationen, jeg ved ikke hvor den så går hen. Ledningen er tapet fast til væg og gulv. En nem løsning som aldrig ville gå i Danmark.
Da elskabet nu ikke kan lukkes pga. den grønne ledning tapede de også det til, i stedet for bare at lukke til lidt til.

man kan se tapen på skab og væg, hvis man kigger godt efter.

Mig og Mies Værelse

Her sidder Thuy og Mie i vores dejlige store seng, hvor vi bare sover så godt.
Dette er vores stativ til vores tøj, her er ikke noget klædeskab, så tøjet må hænge fremme. Dejlig nemt når man skal vælge tøj om morgenen:-)
Vores fantastiske vindue. Ledningerne er til internettet og går fra vores værelse, ud gennem vinduet, op til de andres vinduer og ind til dem. Det er lidt utæt.
vores elskede varme blæser, som vi har rigtig meget glæde af når der er strøm i huset. Den er faktisk vores bedste ven.
Vi har prøvet at lave det lidt hyggeligt med lys.

Her er vores altandør, den er også meget utæt, så det trækker en del. Vi har hængt et dynebetræk for, til at ta det værste.

Det var en lille rundtur på mig og Mies værelse.

Inde ved Hoan Kiem søen

Vi har været rundt omkring i byen nu. Vi har fundet ind til den store sø, som hedder Hoan Kiem Søen. I starten tog vi taxa der ind, men nu kan vi finde vej og gå der ind. Der er ca. 2 km. Der er mange gode butikker og restauranter. Den anden aften var vi på marked, på en af sidegaderne, de havde forskellige sjove ting. Der er faktisk rigtig hyggeligt inde ved søen. Ovenfor er et billede af mig og Thuy ved søen en aften. Der var flot, med det grønne og røde lys i baggrunden.

Vi har fået købt varme bluser, og jakker. Vi havde lidt svært ved at passe størrelserne her nede. Jeg havde ellers lovet mig selv at jeg aldrig (foreløbig) skulle bruge str. L, det holder altså ikke her nede. Så jeg har købt bluser i str. L nu.
Vi har også fået købt en varmeblæser, det er dejligt. Den er faktisk vores bedste ven. Vi har en på hvert værelse. Nu kan vi både holde varmen med varmeblæseren og varme bluser. SKØNT!

Indtil videre har jeg kun smagt vestligt mad, jeg har ikke turde smage det vietnamesiske. Men jeg skal snart tage mig sammen og smage noget af. Jeg er lidt bange for min mave ikke kan tåle det.
Jeg har fået et vietnamesisk mobil nr. langt om længe. Vi har ledt meget efter det, og i dag lykkes det. Jeg er ikke sikker på jeg kan modtage sms’er fra Danmark, men jeg kan sende og det er billigere end at bruge mit danske abonnement. Mit nr. er (+84) 0936 140337, det er meget langt ik?
Vi har også fundet den rigtige hæveautomat, hvor vi kan hæve mange penge af gangen. Der er nogle hæveautomater, hvor man kun kan hæve 2 mio. (ca. 600-700 kr.) og nogle, hvor man kan hæve 4 mio. (ca. 1300-1400 kr.). Så er det jo bedste at hæve mange, så vi ikke skal betale hævegebyr så mange gange.
Der er mange steder i Hanoi, hvor der er julepynt oppe stadig. Vi har undret os over det og snakket om at det måske kunne være fordi, de lod det hænge til nytår (ligesom vi gør der hjemme). I dag spurgte jeg John Vu om hvorfor? Han sagde at det bare var fordi det var pænt og at det jo pyntede. Så jeg er spændt på om det oppe alt imens vi er her, men mon dog???? Det bliver spændende, at se.

Det jeg prøver, at sige med denne lille besked er, at vi snart har styr på rigtig mange ting, og det er rigtig rart.

Første gang på Sao Mai

Sao Mai Center er den institution, jeg skal arbejde på. Det er en institution for handicappede børn, som autister og børn med down syndrom.

I dag havde mig og Thuy aftalt et møde med dr. Lan kl. 14.00. Vi tog en taxa der ud, men chaufføren kunne ikke finde det. Han satte os af i området, og så måtte vi gå rundt og lede. Vi spurgte nogle forskellige mennesker, og de prøvede at hjælpe os. Til sidste mødte vi en sød pige, som fulgte os hele vejen.
Først fik vi the, som vi drak sammen med dr. Lan og John Vu. John Vu er en dansk vietnamesisk mand, som er i gang med et projekt på Sao Mai. Vi snakkede med dr. Lane om institutionen, uniformer og om nytår, som er den 7. februar. Nytåret er ret stort her nede, og derfor holder de fleste steder lukket i dagene før og efter nytår. Sao Mai holder lukket fra d. 4 til den 11, og derfor skal vi først starte på institutionen d. 12. februar.
Vi får lyserøde uniformer, som vi skal have på, på arbejde. Efter nytår skal vi have taget mål, så de kan sy dem til osJ
Da Thuy kan vietnamesisk foregik det meste af samtalen på vietnamesisk. Det var lidt ærgerligt, fordi jeg så ikke kunne være med. Jeg prøvede flere gange at spørge på engelsk, i håb om at få et svar på engelsk, men for det meste svarede dr. Lan på vietnamesisk til Thuy som måtte oversætte til mig. Måske er det fordi, de er usikre i deres engelsk, at de slår over i vietnamesisk. Det gjorde bare at jeg ikke var så meget med i samtalen, hvilket jeg synes var ærgerligt.

Bagefter fik vi en rundvisning på centret. Det var dr. Lans sekretær, der viste os rundt, og hun snakkede engelsk. Det var rigtig rart.
Vi var inde i alle klasserne og se hvad det skete. Der var kun halvt så mange børn som der plejede at være pga. nytår. Vi startede med de mindste børn, som er 1,5 til 6 år. I alle klasserne sad børnene på gulvet eller ved et bord og legede med klodser og andet lego-lignende legetøj. Vi fik af vide, at børnene rigtig skulle have haft ”undervisning/time” nu, men fordi mange børn holdte fri så dagene lidt anderledes ud end de plejede.
Børnene var helt vildt søde. Jeg fik en lille veninde. Hun var to år, tror jeg. Ligeså snart jeg satte mig på gulvet, kom hun over og studerede mig. Hun var meget nysgerrig og stod næsten på skødet af mig. Hun var bare så dejlig, hun krammede mig og stod ovre hos mig alt imens vi var der.
Bagefter gik vi ovenpå, hvor de større børn er. De er vist nok 7 til 16 år. Jeg synes, det var lidt voldsomt. Nogen af dem var jo større end mig. Der var en der rev mig i håret, og blev ved med at holde fast i det, det var ikke så sjovt. Der var også nogen der skubbede til Thuy.
Jeg vil allerhelst arbejde med de mindste børn, og det satser jeg på at få lov til, for det virkede på dr. Lan som om vi selv kunne bestemme.

Jeg var rigtig nervøs, inden vi kom ind til institutionen. Jeg var spændt på, at møde dr. Lan og børnene og se, hvad det var for et sted jeg skal være, det næste halve år. De tog rigtig godt imod os, det var rart at være der, og de var alle sammen meget søde og glade. Jeg synes, det er dejligt at have set stedet. Det giver mig lidt mere ro, at jeg ved hvordan der ser ud, og har hils på personalet og nogle af børnene. Jeg glæder mig rigtig meget til at starte der.

Lige ankommet til Vietnam

Nu er vi ankommet til Vietnam. Flyveturen var lang, og jeg fik slet ikke sovet som jeg ellers havde regnet med. Alle tankerne fløj rundt i hovedet på mig. Der var TV i alle nakkestøtter med spil og film, så det fik jeg tiden til at gå med.
Vi mellemlandede i Singapore, hvor der var 26 grader. Det var super dejligt, da mig og Tina gik ud for at ryge, fik vi et varmechok. Vi havde ikke regnet med der var så varmt kl. 6.00 om morgenen. Resten af tiden i lufthanen lå vi ude ved vores gate og slappede af, tog billeder og snakkede.
Da vi landede i Vietnam var vores første plan, efter vi havde fået vores tasker, at finde en taxa. Vi kunne se en stor taxa, men ikke nogen mand til at køre den. Da vi kom hen til den, viste det sig at chaufføren lå inde i taxaen og sov. Vi fandt en anden mand, som sagde vi bare skulle vække ham. Så det gjorde han og vi fik en stor taxa. Dejligt.
Turen til huset var overvældende, Vietnam er slet ikke som jeg havde regnet med. Ude på marken gik folk og pløjede ved hjælp af en ko (måske det var et andet stort dyr, som bare lignede en ko), vi så det langt fra. Der er skrald over det. Og trafikken den er skræmmende, der er motorbikes overalt. De kører rundt ind imellem hinanden og drejer uden at orientere sig. De dytter hele tiden, så der er meget larm og støj. De kan simpelthen have alt på den scooter, appelsintræer, børn, kæmpe tønder (som vi ikke ved, hvad er til), krukker, mange madrasser osv. Her er et par eksempler.

Det er helt vildt. Næsten alle voksne har hjelm på, men børnene har ingen beskyttelse på hovedet. Vi så en motorbikes, hvor der sad en lille dreng bagpå, han var ikke mere end 4 år. Det undrede os meget at han sad bag på, når han ikke var større. Da vi overhalede den, kunne vi se at der sad en endnu mindre dreng foran den voksne, og så var det jo lidt mere logisk.
Vi havde lidt svær ved at finde huset. Vi ringede til familien, som vi lejer huset af, og datteren fandt os heldigvis. Foran vores hoveddør er der tremmer, og der var frygtelig koldt da vi kom.

Her er et billede af mig foran vores hoveddør:

Huset er meget smalt og højt. Nederst er der indgang og et lille køkken, også er der ellers to værelser og et badeværelse på de næste to etager, alle øverst oppe er der også et værelse og en altan. Der er slet ingen stue, og det undre mig lidt for det havde jeg regnet med. Jeg troede, at der var et sted, hvor vi kunne sidde sammen og hygge os, så jeg blev faktisk lidt skuffet. Da der kun er 5 værelser huset og vi er 7, så derfor bor 4 af os sammen 2 og 2. Jeg bor sammen med Mie og det er faktisk ret rart for her er lidt uhyggeligt og mange nye lyde.

Da alle kufferterne var på plads på de rigtige værelse, blev budt på mad af familien Viets, som er dem der lejer os huset. Vi fik nudel og kyllingesuppe. Vi spurgte om de ikke ville spise med os, men det var lidt mærkeligt for det endte med vi sad i køkkenet og spiste og de sad i entreen og ventede på vi var færdige. Det føltes underligt, at de sad og ventede på os alt imens vi spiste.
Efterfølgende gik vi ud i byen for at hæve penge og få noget mere at spise. Vi kunne ikke finde nogen bank og der var ikke nogen der ville have vores dollar, som var de eneste penge vi havde. Vi gik og gik og gik for at finde en hæveautomat. Det var meget svært, og der var ingen mennesker der snakkede eller forstod engelsk. Det var meget irriterende. Til sidst var vi inde på en fastfood restaurant, hvor vi heller ikke kunne betale med dollars. Vi sattes os ned, og jeg tror vi alle så opgivende og trætte ud, for lige pludselig sagde damen, at de godt kunne tage dollars alligevel. Vi blev meget glade og fik endelig noget mad.
Senere så vi håndbold over skype på webkamera. Man kan åbenbart ikke se TV2 sputnik med udenlandsk ip-adresse. Så vi sad alle under tæpper og frøs og så håndbold. Vi kan ikke få varme i huset. Det er dårligt isoleret og vinduer og døre er utætte.
Vi sov rigtig godt uden at fryse, vi lå på et kæmpe tæppe, med strømper, lange bukser og langærmet bluse.

Tanker om praktikken i Vietnam. (fagligt element)

Nu er der kun en uge til vi skal rejse. Det er rigtig mærkeligt, jeg er stadig ikke helt klar endnu, og jeg har efterhånden indset, at jeg nok ikke bliver helt klar, inden jeg skal af sted. Jeg glæder mig rigtig meget, men jeg har svært ved at forstille mig, hvordan der er dernede.

I min 1. lønnede praktik var jeg i en vuggestue i Køge. Jeg var rigtig nervøs, inden jeg skulle starte og specielt nervøs den første dag. Så det er helt bestemt en rigtig stor personlig udfordring for mig bare at tage af sted til Vietnam. Jeg forlader alt det trygge her hjemme og tager til alt det ukendte langt, langt væk. Jeg er heldigvis så heldig at have 5 medstuderende med migJ

Jeg glæder mig til at se Sao Mai, hvor jeg skal arbejde. Det bliver utrolig spændende at se, hvordan en vietnamesisk institution fungerer. Jeg har fået at vide, af studerende der har været der før mig, at det er en god ide at vide hjemmefra, hvilken pædagogik man vil præsentere pædagogerne på Sao Mai for. Det synes jeg har været meget svært at vælge, fordi jeg ikke aner noget om, hvordan hverdagen i institutionen er, hvordan børnene er, børnenes aldersgruppe osv. Jeg har derfor haft mange tanker om dette og er nået frem til, at jeg satser på den anerkendende pædagogik, men jeg er ikke fast besluttet endnu, så jeg vil vente med at beslutte mig til jeg har været der.
Jeg er spændt på, om jeg kan snakke med pædagogerne på Sao Mai, for der er vist noget med der ikke er ret mange af dem, der kan engelsk. Det bliver mærkeligt at være på arbejde en hel dag, uden at kunne kommunikere med de andre der. Kommunikationen med børnene er jeg overhovedet ikke nervøs for. Jeg tror, børn er meget bedre til forstå og se kropsprog. Men det bliver en udfordring at få sagt/forklaret/vist de andre pædagoger, hvad det er man vil sige, hvis vi ikke kan kommunikere på engelsk.

Jeg vil allermest komme til at savne min familie og mine veninder. Og jeg vil ærgre mig over ikke at kunne deltage i min brors konfirmation. Men på den anden side er jeg sikker på, at jeg får rigtig meget ud af min tur i Vietnam. Jeg er sikker på, at jeg har udviklet mig meget personligt, når jeg kommer hjem igen. Jeg tror vi i langt større grad end nu vil være opmærksom på, hvor privilegeret vi egentlig er her hjemme og måske endda på, hvor mange ressourcer vi har i for hold til Vietnam.
Det bliver meget spændende at se, hvordan kulturen er dernede, om det i virkeligheden er som jeg går og forstiller mig eller det er helt anderledes. Jeg er sikker på, at det er meget anderledes fra det herhjemme, så jeg får nok lidt af et kulturchok, når jeg ankommer. Jeg tror, det er rigtig vigtigt at være åben og nysgerrig, og ikke mindst have lyst til at opleve og lærer, når man rejser.

faglige elementer

Obligatoriske elementer i rejesebloggen. Tidsangivelserne skal overholdes
A: Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet) - det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er… - den største faglige udfordring tror jeg bliver … - den største personlige udfordring tror jeg bliver … - min største bekymring er … - Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er … - Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok .. - Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket …
B: Institutionsbeskrivelse. (Efter 4 uger) Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning. - hvordan ser den ud? Hvor ligger den? giv læseren en beskrivelse suppler med billeder, - hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen - hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede formål). - er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra? - er der forældrebetaling/brugerbetaling? - Normering
C: Beskriv dine mål. (Efter 6 uger) Hvad ønsker du at opnå med din praktik, Hvilke mål har du sat dig. Hvilken viden vil du få brug for for at nå dine mål? Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?
D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger) - hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen - hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark - (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) - hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere? - er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger - hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte - hvilke sider af læringen lægges der vægt på - hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig - hvordan ser en typisk dag – uge ud?
E: Indlæg i bloggen (Efter 12 uger) Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.
F: Om kulturen. (Efter 16 uger) - hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper - og har det noget betydning)? - hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)? - hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det? - hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv? - Hvilken institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner. Er der stærk styring fra ledelse. Er der udefra vedtagne retningslinier som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?
G: Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejsen) Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet? - Fx udfra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i? Hvad har du lært om dig selv? - På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? - hvorledes reagerer du i fremmede forhold - Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig - andet
H: Efter hjemkomsten. Afrunding af din blog. Skriv en kort opsamling og fx lidt om at vende hjem samt et venligt farvel til dine læsere.
Roskilde, juni 2007, lro/mju

Inden jeg rejser

Så er lejligheden og alt andet opsagt og jeg er flyttet hjem til mine forældre igen, her inden jeg skal rejse. Jeg føler der er rigtig meget jeg skal nå inden jeg skal af sted, men tror jeg har styr på det hele. Tiden siden jeg besluttede jeg skulle af sted, og frem til nu er gået virkelig hurtigt. Jeg ved slet ikke om jeg er parat.
Det er svært at beskrive hvordan jeg har det, for på den ene side glæder jeg mig, men på den anden side er det svært at glæde sig til noget man ikke rigtig ved hvad er. Så jeg er på en måde meget nervøs, for at komme ned til det helt fremmede, men samtidig bliver det rigtig spændende og en kæmpe stor oplevelse, som jeg simpelthen ikke kunne sige nej tak til.

Nu skal alle ting bare pakkes ned, jeg ved ikke hvordan jeg skal få plads til alt det jeg gerne vil have med, men det finder jeg nok ud af. Flybilleten er jo forlængst bestilt og betalt, vaccinationer er overstået, pakkelisten er skrevet, kufferten er købt, så jeg er vel ved at være klar:-)