Lotte i Vietnam: Bangkok

Så blev det tid til den sidste ferie, inden vi rejser hjem til Danmark. Rejsemålet var denne gang Thailand. Vi tog af sted d. 14 juli som de fleste af jer nok ved, og så havde vi 10 dage i Thailand.
I flyveren skal man udfylde et arrival kort, hvor man skriver hvem man er, pasnummer, datoer fra passet, hvor man skal bo i Thailand osv. Mie og jeg var taget af sted uden penge og uden vi viste hvilket hotel vi skulle bo på, så det kunne vi ikke udfylde.
Da vi så står i køen til at få tjekket vores pas, og vores arrival kort, kommer en dame rundt og tjekker om man har udfyldt alt det man skal. Og det havde vi jo ikke, det er åbenbart meget vigtigt, at man ved hvor man skal bo. Hun blev i hvert fald lidt mopset over vi ikke viste det. Så vi blev hevet ud af køen, og over til en stor, tyk mand, som skrev noget på vores kort og så kunne de tjekke vores kort. Her spurgte de igen, hvor vi skulle bo. VI VED DET IKKE, for pokker. Så måtte vi bare fortælle hvilket område vi ville tage til, det viste vi dog. Så vi kom altså igen paskontrollen, trods alt.

Vi tog en taxa ud til den gade vi havde planlagt, og som vi regnede med var et backpacker kvarter. I Thailand køre de sørme i den ”forkerte” side og rattet sidder også i modsatte side. Det var lidt mærkeligt. Men måske jeg har vænnet mig til vild og voldsom trafik, for det virkede egentlig ikke så skræmmende at blive kørt rundt, som jeg havde regnet med. Det var altså en god gade vi kom til med boder og butikker over det hele. Vi var inde på et par hoteller, inden vi fandt et vi kunne lide og et der var plads på.

Vores værelse:

Gaden vi boede på Khao San:

Vi spiste aftensmad på Burgerking, moms det var herligt. Det mindede lidt om Danmark, på en underlig måde. Burgerking er jo ikke dansk, men jeg har altså kun spist det i Danmark (i hvert fald flest gange i Danmark). Bagefter shoppede vi lidt, og drak en lille øl. Og så var ellers tidligt i seng, så vi kunne komme tidligt op og ud og opleve noget.

Næste dag fandt vi en lille tuk tuk, som kunne køre os rundt. En tuk tuk er en lille taxa, som kan race ind mellem alle bilerne, så man kommer hurtigere frem.

Vi havde besluttet os at tage ind til et stor shoppe center. På vejen fik vi ham til at stoppe forskellige steder. Først så vi golden mounten, som jeg egentlig ikke helt ved hvad er. Vi gik op af en masse trapper, så nogle klokker og bede steder. Da vi var halvvejs oppe, synes vi det var for varmt, og gik ned igen. Alt imens sad vores tuk tuk mand udenfor og ventede på os.

Næste stop var den stående buddha, der findes både en stående, en liggende og en siddende. Vi ville bare se den ene, Mie havde set den liggende så vi besluttede os for den stående, og han var kæmpe stor.

Dernæst kørte vi til et tempel, det skal man jo bare se. Der var buddhaer over det hele og et sted, hvor man kunne bede. Det lignede lidt et tempel fra Vietnam. Desuden må man ikke have bare skuldre i templerne, så vi havde en T-shirt med i tasken, til lige at tage på.

Tuk tuk manden kunne køre os til alle de steder meget billigt, hvis vi tog med rundt til to butikker som han valgte. Hvis han tog turister med til disse butikker, fik han nemlig en kupon til 5 liter gratis benzin hver sted. Så først tog han os til en smykkeforretning, den var kæmpe stor. Og det endte med, at jeg købte to ringe og Mie købte også lidt. Den næste butik var en skrædder. Her kiggede vi bare lidt rundt, Mie købte en lille ting. Vi behøvede ikke købe noget nogle af stederne, han ville få kuponen lige meget hvad.
Til sidst kørte han os ud til det kæmpe store shoppe center og her fik vi da også købt nogle ting. Efter at have været i det første shoppe center tog vi videre til det næste. I kan jo tænke jer til, hvor mange penge vi fik brugt. Bagefter prøvede vi at tage til Chinatown, men vi kom desværre for sent. Alle butikkerne var ved at lukke, så vi blev en anelse skuffede. Vi tog en færge-bus ned af floden til et sted i nærheden af hvor vi boede.

Om aftenen var vi på bar, med live musik og det hele. Det var et hyggeligt lille sted og rigtig god musik. Det lå lige op og ned af vores hotelværelse, så natten inden havde vi haft svært ved at sove, da der var ret lydt. Derfor var vi ”nød” til, at være med til de lukkede denne aften så vi kunne få noget søvn bagefter.